Med kampagnen #enmillionstemmer har Monica Lyloff været med til at løfte handicapdagsordenen nationalt. Foto: Privat

Med kampagnen #enmillionstemmer har Monica Lyloff været med til at løfte handicapdagsordenen nationalt. Foto: Privat

Monica Lylloff hædres med pris

Monica Lylloff får årets handicappris for at sætte fokus den politiske dagsorden med kampagnen #enmillionstemmer

Med facebookgruppen "Bak op om de pårørende til handicap og psykisk sårbarhed", og med kampagnen #enmillionstemmer har Monica Lyloff været med til at løfte handicapdagsordenen nationalt.

Derfor får forfatteren fra Kokkedal nu årets handicappris 2019, skriver Fredensborg Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge formanden for Handicaprådet Kristian Hegaard (R) har Monica Lyloff en konstruktiv tilgang til tingene.

"Hun har leveret et eminent bidrag til forståelse af, hvordan familielivet fungerer og håndteres, når familiemedlemmer har særlige behov. Monica har med stort engagement afholdt foredrag, møder med ministre og ordfører for at forbedre handicappede og deres pårørendes forhold, og har også skrevet bogen "Seje mor" om sit eget liv, som mor til tre børn med særlige behov," siger han og tilføjer:

"Monica går ikke efter en konfronterende dialog, men går konstruktivt til sagen ved at beskrive konkrete levevilkår for familier, der har familiemedlemmer med særlige behov. Hun har også bidraget til øget tilgængelighed for borgere i Fredensborg Kommune med funktionsnedsættelser ved at få idéen om en badebro på Nivå Strand særligt til målgruppen. Det er en værdig vinder af årets handicappris", siger han.

/pm

Publiceret 14 November 2019 06:00