Kampen om Kulturhuset, den gamle biograf i Fredensborg spidser til, efter Poul Juul har truet med at gå af som formand. Foto: Peter Mailand

Kampen om Kulturhuset, den gamle biograf i Fredensborg spidser til, efter Poul Juul har truet med at gå af som formand. Foto: Peter Mailand

Ulla Hardy-Hansen:

"Hvad gør vi, hvis Poul Juul stopper?"

Formand for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen (K) frygter, at Fredensborg Kommune ender med at overtage driften af den gamle biograf i Fredensborg

Formanden for Kulturudvalget i Fredensborg Kommune, Ulla Hardy-Hansen, frygter, at formanden for Kulturhuset, den gamle biograf, Poul Juul stopper. Sker det frygter Ulla Hardy-Hansen, at Fredensborg Kommune selv ender med at overtage driften for den gamle biograf, fortæller hun til Uge-Nyt.

"Hvad gør vi hvis Poul Juul stopper? Står forvaltningen jo med en kæmpe opgave med at drive den gamle biograf videre. Og selvom de siger at de godt kan klare det, så er det jo ikke realistisk, at embedsmændene skal møde ind på rådhuset og så køre til Fredensborg for at sætte stole op," siger hun til Uge-Nyt.

Stopper som formand

Poul Juul har meddelt, at han vil stoppe som formand for Kulturforeningen efter, forvaltningen i Fredensborg Kommune har smidt en ny drifsaftale på bordet, som reelt betyder, at forvaltningen overtager magten over driften i huset.

"Jeg skal spørge om lov til alt og kan jeg ikke sidde og lave kulturarbejde, når jeg skal spørge om lov til alt. Vi er voksne menskenner, der ikke vil behandles som børn," siger han til Uge-Nyt.

Ulla Hardy-Hansen var ellers medunderskriver, af en fælleserklæring, hvor hun sammen med borgmester Thomas Lykke Pedersen forsøgte at redde trådene ud i sagen.

"Jeg kunne ikke andet. Jeg er formand for Kulturudvalget, og har udvalget imod mig, og så må jeg følge udvalgets indstilling," siger hun.

"Men personligt, står jeg ved det jeg tidligere har sagt, for det vil da være frygteligt, hvis Poul Juul stopper, for hvad gør vi så? Det er altså den femte bestyrelse der nu er på vej ud, og derfor vil jeg se på om man ikke kan bløde den driftsaftale lidt op," siger hun.

Selvbestemmelse

En af sagens knaster er, hvor meget selvbestemmelse, der reelt ligger i driftsaftalen.

Ifølge Poul Juul, skal Kulturforeningen, den gamle biograf stå for driften, men i den fælleserklæring, som borgmester Thomas Lykke Pedersen og Ulla Hardy-Hansen har skrevet, skriver de:

"Kommunen har aldrig overdraget Fredensborg Gl. Biograf til Kulturforeningen til selvforvaltning. Den opfattelse må desværre bero på en misforståelse," står der.

Til det siger Poul Juul:

"Vi har indgået en aftale om at Kulturforeningen skal stå for driften af den gamle biograf. Men jeg har meddelt bestyrelsen i Kulturforeningen, at jeg hverken kan eller vil indgå en aftale på de vilkår," siger han og tilføjer:

"Vi er voksne mennesker, men den her aftale reducerer Kulturforeningen og dens bestyrelse til "nyttige idioter", der skal tage ansvar for arrangementer og praktisk arbejde som eksempelvis opsætning af stole og borde udført under ledelse af forvaltningen," siger han.

Derfor vil Ulla Hardy-Hansen have sagen behandlet i Kulturudvalget.

"Jeg vil have sagen på dagsordenen næste gang vi mødes i Kulturudvalget, så vi kan drøfte sagen," siger hun til Uge-Nyt.

Publiceret 24 October 2019 12:00