Her lægger eleverne puslespil i selskab i selskab med den ældre generation. Foto: Peter Mailand

Her lægger eleverne puslespil i selskab i selskab med den ældre generation. Foto: Peter Mailand

Kæmpe succes:

Skoleelever blev undervist blandt demente på plejehjem

I to uger har 44 elever fra Endrupskolen fået undervisning bandt de demente på Benediktehjemmet i Fredensborg

I to uger op til efterårsferien har to 5. klasser fra Endrupskolen flyttet undervisningen på plejehjem, så eleverne har fået undervisning blandt de demente på Benediktehjemmet i Fredensborg.

Hver morgen er de 44 elever og tre lærer mødt ind på plejehjemmet og er startet dagen med matematik og dansk, indtil de ældre er kommet op ved 9.30 tiden.

Det er lærerinde Kirsten Schwarz, der har fået ideen til projektet.

"Jeg så et tv-program med nogle børnehavebørn, der var rykket ind på et plejehjem, og så tænkte jeg straks, at det kunne man få meget ud af med nogle større børn," siger hun til Uge-Nyt.

Men selvom Kirsten Schwartz mener, at det er win-win både for unge og gamle, så kan ideen dog ikke uden videre udbredes.

"Det er et spørgsmål om, hvordan elevsammensætningen er, for havde vi haft otte inklusionselever, så havde det ikke kunne lade sig gøre, men vi har ingen, og den elevgruppe vi har er virkelig nogle søde elever," siger hun.

En kæmpe succes

Selvom projektet endnu ikke er blevet evalueret, så kan centerleder på Benediktehjemmet, Peter Schultz, ikke få armenene ned.

"Det er allerede nu en kæmpe succes. Den første dag eleverne kom herud, gik de ældre ind på deres værelser. Og dagen efter stod døren på klem, og nu er de bare glade," siger han til Uge-Nyt.

Selvom man lider af demens, kan man godt vinde i skak. Her får de tre piger Caroline, Mellanie og Victoria kamp til stregen. Foto: Peter Mailand

Selvom man lider af demens, kan man godt vinde i skak. Her får de tre piger Caroline, Mellanie og Victoria kamp til stregen. Foto: Peter Mailand

I løbet ad de to uger har der været mange gode oplevelser, fortæller Peter Schultz.

"Vi har én der normal er meget indadvendt, men efter hun har været i berøringskontakt med børnene, så stråler hun af overskud og er glad, så det er virkelig en positiv energi, eleverne kommer med," siger han.

Kan ikke kopieres

Men selv om det ifølge Peter Schultz er ren win-win for elever og demente, så mener han ikke bare, at man kan kopirere modellen uden videre.

"Indtil for nylligt havde vi en person herude, og havde hun stadig været her, så havde det ikke kunne lade sig gøre. Men vi har sat ekstra mand på alle dage og er helt klar, hvis der skulle ske noget, men indtil videre har der ikke været et eneste optrin," siger han.

Her er det 11-årige Kaya Monnson, der strikker og hygger sig med Gerda. Foto: Peter Mailand

Her er det 11-årige Kaya Monnson, der strikker og hygger sig med Gerda. Foto: Peter Mailand

Alligevel var Peter Schultz ikke i tvivl.

"Da jeg fik præsenteret ideen og hørte om projektet, var jeg ikke i tvivl og sagde ja med det samme. Men det var også på grund af de lærere, der er tovholdere på det. For de kender eleverne lægger en kæmpe indsats i det her," siger han.

Peter Schultz har haft mange gode oplevelser i løbet af de to uger.

"Der var en af eleverne, der sad og aede en af de ældre, mens hun lagde puslespil. Hun vidste bare, at hun gerne ville aes," siger han med et smil.

Eleverne var skeptiske

Selvom eleverne var skeptiske overfor projektet, så har de været glade for at være på plejehjem.

Én af dem er 11-årige Kaya Monnson, der hygger sig i samværet med de demente.

"Da jeg hørte om det her, så blev jeg meget nervøs. Men forleden skulle vi bage og det var hyggeligt at spise kage sammen med de gamle og nu sidder vi og strikker, så jeg hygger mig virkelig her," siger hun og tilføjer:

"Det er helt skræmmende, at det snart er slut og vi skal tilbage til en helt almindelig kedelig skole," siger hun.

Her er det 11-årige Oliver Finch Møller i selskab med Jørgen. Foto: Peter Mailand

Her er det 11-årige Oliver Finch Møller i selskab med Jørgen. Foto: Peter Mailand

Også 11-årige Oliver Finch-Møller var skepsis da han hørte han skulle to uger på plejehjem.

"Jeg tænkte, at et lød meget gammeldags," siger han til Uge-Nyt.

Men efter at have brugt noget tid sammen med Jørgen, er han glad for samværet.

"Det er meget hyggeligt. Det er lidt ligesom at være hjemme hos mine bedsteforældre," siger han.

Kan ikke få armene ned

Formand for Børne- og skoleudvalget Per Frost Henriksen (S) kan slet ikke få armene ned.

"Det er godt at de unge og gamle mødes på tværs af generationerne for det kan være med til at nedbryde nogle fordomme. Og der er rigtig meget læring i det her," understreger han overfor Uge-Nyt.

Også borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) glæder sig over projektet.

"De,t at de unge og gamle mødes på tværs af generationerne er noget vi bifaler meget. For mødet mellem generationer kan være meget tabubelagt, men det her give et indblik i hvordan generationerne lever på tværs, og det kan være med til at nedbryde nogle fordomme. Så det her er et superprojekt," siger han.

Publiceret 11 October 2019 11:00