Arkivfoto: Peter Mailand

Arkivfoto: Peter Mailand

Derfor var politiet tilstede i Nivå:

Højt brag blev opfattet som skud

Nordsjællands Politi var mandag aften tilstede med tryghedsskabende indsats i Kastanjens Kvarter i Nivå

En anmeldelse om trusler og et højt brag fik mandag Nordsjællands Politi til at rykke ud til Kastanjens Kvarter i Nivå.

Men det høje brag og politiets tilstedeværelse udløste samtidig rygter om skyderi på facebookgruppen 'Kvartererne i Nivå'.

Men det afviser presse- og kommunikationskonsulent Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi.

"Vi fik en anmeldelse om trusler i Kastanjens Kvarter mandag klokken 17.14. I den forbindelse oplyste den forurettede, en 58-årig mand, at han havde hørt et brag, som kunne stamme fra et skud," skriver hun i en mail til Uge-Nyt.

Ifølge Henriette Døssing var politiet til stede om aftenen i en anden forbndelse.

"Vi var i området til sidst på aftenen med tryghedsskabende indsats," oplyser hun.

Publiceret 03 October 2019 10:46