Poul Blæsbjerg har i to år haft boghandlen til salg, men nu har andelsskabet FredensborgFordi solgt beviser nok til at kunne købe boghandlen. Arkivfoto: Peter Mailand

Poul Blæsbjerg har i to år haft boghandlen til salg, men nu har andelsskabet FredensborgFordi solgt beviser nok til at kunne købe boghandlen. Arkivfoto: Peter Mailand

Borgere køber boghandel efter kun 12 dage

Efter kun 12 dage har andelselskabet FredensborgFordi solgt andelsbeviser nok til at købe boghandlen

Tirsdag rundede andelselskabet FordensborgFordi de 650.000 kroner, som var målsætnigen for at købe Fredensborg Boghandel af den nuværende ejer Poul Blæsbjerg. Efter bare 12 dage har andelselskabet solgt andelsbeviser for 713.000 kroner til 568 andelshavere.

Initativtager til projektet og formand for FredensborgFordi, Marie Louise Hartvig Widding, kan da heller ikke få armene ned, da Uge-Nyt fanger hende på løbeturen onsdag morgen.

"Det er gået over al forventning. Det havde vi slet ikke tænkt på, ville ske efter bare 12 dage. Vi havde nok mere regnet med, at vi måske havde midlerne ved årsskiftet, hvor vi jo havde lavet en foreløbig interessetilkendegivelse med Poul, og tænkte, at vi skule have nogle måneder at gå.," siger hun til Uge-Nyt.

Tirsdag aften mødtes bestyrelsen i FredensborgFordi, efter selskabet har solgt nok beviser til at overtage Fredensborg Boghandel. Privatfoto

Tirsdag aften mødtes bestyrelsen i FredensborgFordi, efter selskabet har solgt nok beviser til at overtage Fredensborg Boghandel. Privatfoto

Tirsdag aften mødtes bestyrelsen i FredensborgFordi og planen er nu, at andelsselskabet skal overtage boghandlen 1. januar, og drive den videre med de fire ansatte der er i Fredensborg Boghandel.

"Det er jo helt fantastisk at nå den første milepæl allerede nu. Det viser også, hvor god en butik det er, og er stor cadeau til de ansatte og til Poul," siger hun.

Men selvom FredensborgFordi nu har penge nok til at købe boghandlen, så fortsætter andelsselskabet med at sælge andelsbeviser.

"Det er en helt grundlæggende præmis, for vi har netop valgt den selskabstype netop for at sikre et stærkere fællesskab. For jo flere vi er, jo stærkere fundament står vi på. Der er rigtig mange der gerne vil være andelshavere, og det viser jo også, at bogerne gerne vil byen," siger hun.

Ifølge Marie Louise Hartvig Widding skal FredensborgFordi også på sigt dele ud af overskuddet.

"En del af overskuddet vil også gå til sociale og kulturelle formål, men i første omgang er det at sikre en solid boghandel," siger hun.

Publiceret 02 October 2019 10:00