250 mødte forleden op, da et nyt ungdomstilbud i Kokkedal blev indviet.

250 mødte forleden op, da et nyt ungdomstilbud i Kokkedal blev indviet.

250 unge indviede nyt ungdomstilbud

Hverken regn eller blæst kunne holde 250 unge væk, da Ungfredensborg forleden åbnede deres nye ungetilbud på Bølgepladsen i Kokkedal

Det var et brag af en fest på Bølgepladsen – og hverken regn eller blæst kunne holde 250 unge væk, da Ungfredensborg officielt åbnede deres nye ungetilbud 'Ung2980' i Kokkedal.

Åbningen bød på taler fra Ungfredensborgs bestyrelsesformand Ergin Øzer, Børne- og Skoleudvalgets formand Per Frost Henriksen samt Frederik fra 7.A på Kokkedal Skole.

De unge har selv været med til at forme og udvikle tilbuddet. 7. årgang på Kokkedal Skole har i et projektforløb arbejdet med udvikling af ungdomsklubbegrebet i dag, herunder hvad er der behov for blandt de unge, hvordan et ungdomstilbud skal se ud - rent fysisk, åbningstider, bemanding, navn og meget mere.

Ung2980 holder til på Bølgepladsen foran Kokkedal Skole, hvor der er masser af mulighed for basket, fodbold, skateboards, brætsspilseftermiddage, snakke og afslapning

Ergin Øzer lagde vægt på ved velkomsten, at der venter et nyt og spændende ungetilbud for kommunens unge i Kokkedal. Med de unges inddragelse og kreativitet forsøger Ungfredensborg at favne den nye ungdomskultur med en matrikelløs pop-up klub i Kokkedal.

De unge har selv været med til at forme og udvikle tilbuddet, da 7. årgang på Kokkedal Skole, igennem et projektforløb, har arbejdet med udvikling af ungdomsklubbegrebet i dag, herunder hvad er der behov for blandt de unge, hvordan et ungdomstilbud skal se ud - rent fysisk, åbningstider, bemanding, navn og meget mere. På nuværende tidspunkt er pop-up klubben Ung2980 på Bølgepladsen, foran Kokkedal Skole, hvor der er masser af mulighed for basket, fodbold, skateboards, brætsspilseftermiddage, snakke og afslapning.

Men Ergin Øzer påpeger også, at vi snart går mod en køligere tid og selvom Ungfredensborg nyder de udendørsfaciliteter og streetgames med de unge, så:

"ser vi frem til et lokale, forhåbentlig snarest, hvor endnu flere af de unges ønsker kan blive opfyldt og vi kan favne deres interesser," sagde han.

Derudover er klubbegrebet og Ungfredensborgs tilbud nyt for de unge i Kokkedal og relationer er derfor i fokus, hvor vi lære hinanden at kende, så vi kan arbejde videre med de bedste forudsætninger og behov blandt de unge.

Frederik fra 7.A stillede sig solidt op til talerbordet og fortalte, om 7. årgangs spændende projektforløb, hvor de havde arbejdet med deres drømmeklubber og han ser frem til den kommende tid:

"Vi glæder os meget til, at vi nu har et sted, hvor vi kan tage hen lige efter skole og hænge ud med vores venner og lave aktiviteter sammen," sagde han.

7. årgang har blandt andet drømt om et ungdomstilbud på taget af skolen, en partybus, så de kunne komme på mange udflugter, men et gennemgående tema var adgang til udendørs- og indendørsfaciliteter.

De unge har været med i hele processen omkring udviklingen og Frederik sagde blandt andet:

"Vi er utrolig stolte af vores nye navn UNG2980, som kommer til at repræsentere vores by og ungdomsmiljø i Kokkedal," sagde han.

Børne- og skoleudvalgsformand Per Frost Henriksen bakkede op om Frederik og Ergins ønsker og glæde over det nye tilbud.

Han påpegede, at det er vigtigt, at vi alle har noget at tage os til og vigtigheden af at være en del af et fællesskab:

"...Hvor de oplever at være betydningsfulde, værdsatte og forpligtede," sagde han.

At være en del af et ungdomstilbud er med til at ruste børn og unge til at håndtere faglige, sociale og personlige udfordringer i livet. Igennem fritidsaktiviteter og fællesskaber lærer børn og unge:

"at opbygge tillidsfulde og stærke relationer. Det er i relationerne børn og unge spejler sig og lærer sig selv at kende samtidig med, at de udvikler evnen til at sætte sig i andres sted," sagde han.

Og med disse ord klippede Ergin, Frederik og Per den røde snor og der blev serveret is og vand til alle på pladsen.

De næste par timer bød på aktiviteter fra blandt andet Kronborg Knights, som viste deres sportsgren frem og de unge fik mulighed for at kæmpe med det store udstyr på. Det blev til nogle gode kampe og øvelser i at bevæge sig med dragten på.

Derudover var Hørsholm 79ers Basketball repræsenteret, som havde to amerikanske kvindelige basketballspillere med, som fik udfordret de unge i basketkampe, der blev øvet kast og de unge fik indblik i basketspillets regler.

Foruden basket og amerikansk fodbold blev der øvet tricks på rulleskøjter, løbehjul og skateboards sammen med L.O.W Academy, som havde taget en masse prøveudstyr med til de unge. Der var flere, som fik rykket et par grænser og overlevet en frygt for hjul under fødderne.

Dagen bød også på en intens fodboldkamp mellem Kokkedal Skoles elever og Ungfredensborgs medarbejdere og lærere fra Kokkedal Skole. Det var en yderst spændende kamp, hvor alle deltog 100 %. Ungfredensborg og lærerne var dog udfordret fra kampens start og det endte med en sejr til Kokkedal Skoles elever 4-1.

Publiceret 26 September 2019 10:00