Det er endnu uklart, hvordan opstod i den dobbeltgarage, der lørdag formiddag totalt udbrændte i Fredensborg. Foto: Peter Mailand

Det er endnu uklart, hvordan opstod i den dobbeltgarage, der lørdag formiddag totalt udbrændte i Fredensborg. Foto: Peter Mailand

Kvinde kørt på hospitalet efter brand i garage

Lørdag formiddag udbrændte en dobbeltgarage i Fredensborg

En chokeret kvinde fra Fredensborg, blev lørdag formiddag kørt på skadestuen for at blive undersøgt for røgskader, efter en brand i en dobbeltgarage på Wiedeweltsvej i Fredensborg.

Det er endnu uklart, hvordan branden opstod, fortæller Dennis Pedersen, der er nabo.

"Det skete ved ti-tiden lørdag formiddag, hvorefter en kraftig røg steg op fra stedet," siger han til Uge-Nyt og tilføjer, at det var én af naboerne der tilkaldte beredskabet.

Ifølge Dennis Pedersen nåede kvinden selv i al hast at køre den ene af parrets to biler ud fra garagen. Efterfølgende var der synlige smelte-skader på bilens venstre front, efter ilden.

Heldigvis var parrets anden bil parkeret udenfor garagen.

Ifølge indsatsleder Lars Johansen fra Norsjælands Politi, er det endnu uklart, hvordan branden er opstået.

"Vi ved ikke hvordan branden er opstået, det skal de brandtekniske undersøgelser vise," siger han til Uge-Nyt.

Publiceret 14 September 2019 14:00