Superbrugsen havde søgt Erhvervsstyrelsen om dispensation for at udvide butikken i Fredensborg der i flere år har haft landets højeste omsætning. Nu er planerne gået i vasken efter Erhvervsstyrelsen har givet Superbrugsen afslag.

Superbrugsen havde søgt Erhvervsstyrelsen om dispensation for at udvide butikken i Fredensborg der i flere år har haft landets højeste omsætning. Nu er planerne gået i vasken efter Erhvervsstyrelsen har givet Superbrugsen afslag.

Superbrugsen får nej til udvidelse af butikken i Fredensborg

Erhvervsstyrelsen vil ikke dispensere for Fingerplanen, som dermed spænder ben for Superbrugsens udvidelsesplaner

Superbrugsen får ikke lov til at udvide butiksarealet i Fredensborg, for Erhvervsstyrelsen vil ikke dispensere for Fingerplanen, som dermed spænder ben for udvidelsesplanerne.

Afslaget kommer som en spand koldt vand i hovedet, fortæller brugsuddeler Bo Kristensen.

"Det er tre års arbejde, der gået i vasken," siger han til Uge-Nyt.

Superbrugsen er løbet ind i pladsmangel og vil derfor udvide butikken fra 3.000 kvadratmeter til 4.397 kvadratmeter. Efter planen skulle der både være delikatesseafdelinger med frisk fisk og ost.

Men planerne er nu gået i vasken, fordi Fredensborg by ikke er en del af Fingerplanen.

For i de tre andre byer Nivå, Humlebæk og Kokkedal, der alle ligger i kystzonen, kan Fredensborg Kommune selv kan udlægge til bydelscentre med op til 4400 kvadratmeter. men det kan kommunen ikke gøre i Fredensborg by, som ligger i den mere restriktive zone 'udenfor fingrene'.

Derfor havde kommunen søgt om dispensation hos Erhvervsstyrelsen for at få Fredensborg med i Fingerplanen. Kommunen havde håbet på en åbning, i forbindelse med, at Erhvervsstyrelsen skulle revidere Fingerplanen. Samtidig søgte Superbrugsen om dispensation for udvidelsen hos Erhvervsstyrelsen.

Derfor var Bo Kristensen i fredags til møde med embedsfolkene i Fredensborg Kommune for at drøfte sagen. Ifølge Bo Kristensen har Erhvervsstyrelsen tilgodeset Fredensborg Kommunes planer om at anlægge en ny bymidte i Kokkedal, og derfor fastholder styrelsen, at byudviklingen i Nordsjælland skal skal ske langs kysten og i Hillerød. Og det ærgrer Bo Kristensen.

"Fingerplanen gælder åbenbart kun i de tre byer langs kysten og i Hillerød, men desværre ikke i Fredensborg," siger han og fortsætter:

Alternative muligheder

"Jeg forstår ikke, hvorfor man holder fast i nogle gamle regler som er fra 1930, når de tre byer langs kysten får lov til at udvide," siger han.

Bo Kristensen er dog glad for den støtte han har fået fra Fredensborg Kommune.

"Jeg vil gerne takke politikerne i Fredensborg Kommune, for der har været 100 procents opbakning hele vejen igennem," siger han.

Bo Kristensen vil nu se på hvilke muligheder der er for at løse problemer med pladsmangel i butikken.

"Vi må se om vi ikke kan finde nogle alternative løsninger og eventuelt bygge butikken om indenfor de nuværende rammer," siger han.

Publiceret 26 February 2019 06:00