Fredensborg kommune har mistet tålmodigheden: Autohuset Fredensborg skal fjerne bilerne foran sin forretning

Autoforhandler er frustreret over, at Fredensbrog Kommune vil ikke vil give ham en ny tilladelse til sin biludstilling

Indehaver af Autohuset Fredensborg, Ayhan Bas, er dybt frustreret over, at Fredensborg Kommune vil ikke vil give ham en ny tilladelse til sin biludstilling.

Autohuset har siden november 2016 haft en midlertidig tilladelse til, at udstille op til syv biler foran forretningen på Fredensborg Kongevej.

Fredensborg Kommune, har flere gange været på uanmeldt besøg, og hver gang har der været for mange biler på parkeringspladsen foran autoforhandleren. Og i græsrabatten ud mod Kongevejen har der stået både været udstillingsbiler og bannerflag, hvilket kommunen har ikke givet tilladelse til.

"Generelt har der mindst holdt ca. 20 biler på forpladsen heraf 2-5 i græsrabatten," skriver forvaltningen i et notat.

Men nu er tålmodigheden hos kommunen sluppet op. Derfor får autoforhandleren ikke en ny tilladelse, til at udstille biler foran sin forretning. Det vedtog et flertal blandt politikerne, da sagen blev behandlet i Plan-, miljø og klimaudvalget. Og det ærgrer Ayhan Bas.

"Det er rigtigt ærgrerligt, at jeg bliver ramt på min forretning her i Fredensborg. Jeg har overholdt reglerne, men der har været nogle værkstedskunder, der har været på besøg, og som har parkeret reparationsbiler ud mod vejen," siger han til Uge-Nyt.

Sagen skal nu behandles i byrådet og Ayhan Bas håber, at han håber, at et flertal stemmer for at give ham en ny tilladelse.

"Jeg har brugt lidt over en halv million kroner på, at sætte huset i stand, så jeg vil være ærgerlig over, hvis jeg skal flytte. Hvis jeg ikke få en tilladelse så må jeg leje et sted, hvor jeg kan have biler stående, og så må det blive sådan, at jeg kan vise bilerne frem efter aftale," siger han til Uge-Nyt.

Publiceret 28 January 2019 08:00