Modulvogntoget kan bestå af to eller tre "led".

Modulvogntoget kan bestå af to eller tre "led".

Partier klar med forslag til at redde Fredensborg for megalastbiler

Fire partier fra blå blok vil åbne trafikforlig og foreslår modulvogntog ad Isterødvejen

Betal op mod 10 millioner kroner og undgå modulvogntog igennem Fredensborg. Sådan lyder tilbuddet fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance og DF i Folketinget.
De fire partier er nu klar til at åbne trafikforliget fra 2014 og foreslår samtidig, at modulvogntog skal køre ad Isterødvejen i stedet for tværs gennem slotsbyen Fredensborg.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
"Vi har lyttet til argumenterne fra lokalområdet, og Fredensborg er i en helt speciel situation. Normalt går statsvejene uden om byerne, men ikke i Fredensborg. Derfor er vi klar til at se på en alternativ rute over Isterødvejen, hvis kommunen kan skaffe pengene til de ekstra udgifter. For vi har stadig brug for overordnede transportveje til modulvogntog, forklarer Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører i Venstre, til avisen.

Partierne bag trafikforliget mødes i dag tirsdag, hvor de skal diskutere er kompromisforslaget fra blå blok.
Ifølge amtsavisen kræver udspillet helt konkret, at Fredensborg Kommune forhandler en løsning på plads om Isterødvejen med nabokommunerne Hillerød og Hørsholm Kommuner, som Isterødvejen også er ejet af.
 

null

Publiceret 13 December 2016 11:15