Det er større og længere lastvognstog end denne her, som efter planerne skal kunne køre gennem Fredensborg. Foto: Morten Timm

Det er større og længere lastvognstog end denne her, som efter planerne skal kunne køre gennem Fredensborg. Foto: Morten Timm

Modulvogntog i Fredensborg overrasker folketingspolitikere

Det omdiskuterede trafikforlig fra 2014, der åbner for modulvogntog gennem Fredensborg by, skaber nu også forundring hos nogle de folketingspolitikere, der har været med til at vedtage det.
For det overrasker for eksempel socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn, der til Frederiksborg Amts Avis siger, at der ham bekendt ingen konkrete planer er om at lade de 25 meter lange modulvogntog kører gennem Fredensborg.
Han vil derfor nu taget sagen op med transportministeren. Men i regeringspartiet er der også overraskelse.
"Det har aldrig været meningen, at modulvogntog skal køre gennem byen," siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen til avisen.

Denne åbenlyse uvidenhed om konsekvenserne af trafikforliget, der åbner for megalastbilerne på stort set alle statsveje i landet, får Fredensborg-borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) til at øjne en mulighed for at stoppe planerne.
"Tag Fredensborg ud af den plan. Lad os være i fred for modulvogntog, fordi der er ingen virksomheder i Fredensborg, der har brug for de store lastbiler," udtaler borgmesteren til Frederiksborg Amts Avis.
LÆS OGSÅ: Vejdirektoratet afviser kritik: Det samme gods på færre biler
Og den eksisiterende rute via Helsingørmotorvejen og Isterødvejn tager kun tre-fire minutter længere end gennem Fredensborg, tilføjer Thomas Lykke Pedersen.

null

Publiceret 12 August 2016 12:15