Grethe Troensegaard. Arkivfoto: Peter Mailand

Grethe Troensegaard. Arkivfoto: Peter Mailand

DEBAT:

Varmtvandsbassin – ja eller nej?

"Jeg vil gerne udtrykke det lønlige håb, at argumenterne vil have fokus på, om varmtvandsbassiner er ”nice to have” eller ”need to have”. I sidste tilfælde bør argumenterne følges af, hvor pengene skal komme fra," skriver Grethe Troensegaard i dette indlæg

Grethe Troensegaard, Frederikkevej 6, Humlebæk, medlem af Fredensborg Seniorråd

Når man læser debatten, f.eks. i vores nabokommune Allerød, er der ét punkt, der falder i øjnene: Er et varmtvandsbassin ”nice to have” eller ”need to have”.

Men det er også debatten om, hvad koster det mon? Og selv om Allerød kommune har en principbeslutning om bygning af varmtvandsbassin, er der nu tvivl om: har vi råd til det, for det koster i driftsudgifter 500.000/pr. år. Og hvor skal pengene tages fra?

Her blander Gigtforeningen sig naturligt i debatten, for Gigtskolen har allerede aftale med en række kommuner om at leje bassiner til varmtvandssvømning. For at bedømme, om Gigtskolens argumenter om værdien for patienterne, ville det være gavnligt, om borgerne kunne blive oplyst om, hvilke økonomiske aftaler Gigtskolen ville binde sig til. Herved kunne man måske regne sig frem til en nettoudgift for kommunen og dermed en reduktion af de 500.000 kr.

Et andet – ikke uvæsentligt – argument er, at det ikke umiddelbart ser ud til, at kommunens terapeuter vil anbefale (visitere til) behandling i varmtvandsbassin, og det samme gælder de praktiserende læger. Det betyder i min optik, at private borgere melder sig til Gigtskolen og betaler et gebyr for at deltage i varmtvandssvømning, helt uafhængig af kommunen.

Der tales også om det (næsten fortærskede) mantra: varmtvandssvømning er forebyggelse, og på den lange bane vil der være tale om en gevinst for kommunen, der kan spare anden optræning eller visitering til ældrebolig eller plejehjem. Mon der er nogen, der kan udregne en sådan fremtidsbesparelse?

Skal man derfor se det fra kommunens (og dermed socialområdets) side, er der tale om, at man skal binde sig til en driftsudgift på 500.000 kr. uden at have konkrete beviser for, om man kan få nogle af pengene hjem igen. Her kunne jeg ønske, at man forsøger at kende antallet af borgere, der synes, at det er ”need to have” et varmtvandsbassin af helbredsmæssige årsager, (selv om der ikke er tale om visitering). Herudfra kunne man så vurdere, om det vil være mere rationelt at indgå en aftale om leje af varmtvandsbassin i nabokommune/r. Man kunne endda foreslå, at kommunen betaler for transporten. At der så ville være tale om fastlagte tider, måtte borgerne så indstille sig på.

Svømmehaller/varmtvandsbassiner vil utvivlsomt spille en vigtig rolle for de politiske partier i den kommunale valgkamp, der starter allerede i 2020. Jeg vil gerne udtrykke det lønlige håb, at argumenterne vil have fokus på, om varmtvandsbassiner er ”nice to have” eller ”need to have”. I sidste tilfælde bør argumenterne følges af, hvor pengene skal komme fra.

Publiceret 02 October 2019 05:00