SONY DSC

SONY DSC

FN’s Børnekonvention fylder 30 år

Onsdag holder Red Barnet armbåndsworkshops for børn på bibliotekerne i Fredensborg, Nivå og Humlebæk

FN’s Børnekonvention fylder 30 år 20. november. Derfor kom og vær med til fejringen på kommunens biblioteker sammen med Red Barnets ambassadører.

Red Barnet holder armbåndsworkshops for børn på børnerettighedsdagen på bibliotekerne i Fredensborg, Nivå og Humlebæk fra klokken 15 til 17. Her kan forældre og børn i alderen tre til 10 år lave flotte og farverige perlearmbånd, samtidig med, at de hører om børns rettigheder.

I år er temaet børns ytringsfrihed, og det er et vigtigt fokusområde, siger Red Barnets lokalformand i Fredensborg, Birgitte Larsen:

”De fleste ved sikkert, at ytringsfriheden er en menneskerettighed, men jeg tror desværre, at mange glemmer, at den rettighed altså også gælder børn. Jeg er derfor utrolig glad for, at vi i år sætter øget fokus på, at børn faktisk også har en stemme, der ikke bare fortjener at blive hørt, men også at blive respekteret.”

Børnekonventionen, der med sine underskrifter fra mere end 190 lande, er den konvention i FN-systemet, som flest lande i verden har tilsluttet sig.

Publiceret 18 November 2019 16:00