Skumringstime-arrangementet på Hørsholm Bibliotek afsluttes med en koncert med Lone Wernblad og Bergur Fonsdal Johannessen. Pressefoto

Skumringstime-arrangementet på Hørsholm Bibliotek afsluttes med en koncert med Lone Wernblad og Bergur Fonsdal Johannessen. Pressefoto

Skumringstime med Karen Blixen og musik

11. november er der uddrag fra 'Babettes Gæstebud' i Humlebæk

Igen i år afholder Foreningen Norden i samarbejde med Fredensborg Bibliotekerne Skumringstime. Det sker på Humlebæk Bibliotek 11. november kl. 19-21.15.

Hvert år bliver den samme tekst læst op på samme tid i hele Norden, og i år er det et uddrag fra Karen Blixens roman 'Babettes Gæstebud'.

Traditionen tro i Fredensborg Kommune er det tidligere skolebibliotekar og næstformand i Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening Bent Skov Larsen, som lægger stemme til.

Efter oplæsningen vil litteraturformidler Rune Nyholm Nøhr Christiansen fra Fredensborg Bibliotekerne give en introduktion til Karen Blixen og hendes forfatterskab.

Improviseret koncert

Aftenen afsluttes med en koncert med Lone Wernblad og Bergur Fonsdal Johannessen.

Hvordan koncerten præcis kommer til at forløbe, afgør musikerne først undervejs. Her lader de dagen og stemningerne bestemme udtrykket for musikken og ordene.

Billetter til 50 kroner kan købes via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

jesl

Publiceret 08 November 2019 07:00