Dorte Futtrup fortæller om Tietgen's liv 6. november. Pressefoto

Dorte Futtrup fortæller om Tietgen's liv 6. november. Pressefoto

Foredrag om C. F. Tietgen

Onsdag 6. november sætter historiefortælleren Dorte Futtrup fokus på Tietgen's liv

6. november er der foredrag klokken 19.30 i Nødebo Kro. Aftenenes foredrag hedder: 'Magten og Mennesket – om C.F. Tietgen'. Det er historiefortælleren Dorte Futtrup, der fortæller om Tietgen's liv.

C.F. Tietgen regnes for den største erhvervsmand af internationalt format, som Danmark har fostret.

"Gennem en levende og sansemættet fortælling om Tietgen og hans tid føres lytteren ind i den spændende periode op til århundredeskiftet 1900. Historiefortælleren Dorte Futtrup lever sig ind i mennesket bag personligheden. Ud fra de kilder, der er til rådighed, plus de kilder, som normalt ikke indgår i store mænds glorificering, fortæller hun en historie om en mand på godt og ondt - skildrer et menneske, der har levet et liv med prisværdige kompetencer, men også med skyggesider. Det sker med samtidens synsvinkel, men også med kant til den tid, som hendes lyttere lever i," skriver Nødebo Kro i en pressemeddelelse.

Billetterne kan købes i forsalg på forsamlingshusets hjemmeside www.noedebo-kro.dk.

Kapp

Publiceret 02 November 2019 08:00