På Årets Refleksdag 24. oktober løbes der også refleksløb over hele landet. Også Nivå Trim har arrangeret et løb på dagen. Pressefoto

På Årets Refleksdag 24. oktober løbes der også refleksløb over hele landet. Også Nivå Trim har arrangeret et løb på dagen. Pressefoto

Refleksløb i Nivå sætter fokus på synlighed

Torsdag 24. oktober er der refeksløb i Nivå

Løbeklubber landet over lyser torsdag 24. oktober Danmark op, når de i samarbejde med Børneulykkesfonden afvikler Refleksløb.

Nivå Trim har i denne forbindelse arrangeret deres eget Refleksløb som finder sted i Nivå 24. oktober for at sætte fokus på synlighed i trafikken i den mørke tid.

Farlige situationer

En undersøgelse, som Epinion har foretaget for Børneulykkesfonden og Codan i 2018, viser, at hver tredje dansker har oplevet en farlig situation i trafikken som følge af, at de som motionist ikke var synlig i mørket.

Refleksløbet er et anderledes motionsløb, hvor sikkerhed og synlighed er omdrejningspunkterne.

Endvidere er det ikke blot et løbekoncept for motionens skyld, men også et velgørenhedsløb, som støtter Børneulykkesfonden

Refleksløbet holdes på Årets Refleksdag - en tradition startet af Børneulykkesfonden og Codan.

Dagen falder hvert år den sidste torsdag, inden man stiller urene om til vintertid.

jesl

Publiceret 18 October 2019 08:00