Onsdag 16. oktober har malerisamlingens gode naboer i Nivaagaard Teglværks Ringovn i anledning af efterårsferien tændt op i smedjen for at give rundvisninger til museets gæster og årskortholdere. Pressefoto

Onsdag 16. oktober har malerisamlingens gode naboer i Nivaagaard Teglværks Ringovn i anledning af efterårsferien tændt op i smedjen for at give rundvisninger til museets gæster og årskortholdere. Pressefoto

Efterårsferie:

Oplev Nivaagaard, ringovnen og et nyt kunstværk

Malerisamlingen har i efterårsferien med flere arrangementer fokus på ringovnen

I efterårsferien kan man på Nivaagaards Malerisamling gå på opdagelse i L.A. Rings og H.A. Brendekildes billeder, der viser livet på landet, som det blev levet for 100 år siden - og lav opgaveark og egne tegninger over værkerne.

Udover særudstillingen 'Kunstnerbrødre. L.A. Ring og H.A. Brendekilde' kan børnene og deres familier også opleve museets egen samling af kunstværker fordelt over 500 års kunsthistorie fra renæssancen, barokken og dansk guldalder.

Gratis rundvisning

Onsdag 16. oktober har malerisamlingens gode naboer i Nivaagaard Teglværks Ringovn i anledning af efterårsferien tændt op i smedjen for at give rundvisninger til museets gæster og årskortholdere kl. 11.30 og kl. 14.

Entrebillet til Malerisamlingen giver denne dag gratis adgang til ringovnen.

Nivaagaard Teglværks Ringovn fra 1870 var en epokegørende opfindelse for teglværksindustrien og er det eneste bevarede eksemplar af Friedrich Hoffmanns berømte ringovne i Danmark.

Ringovnen er et vidensbyrd om et af de helt store fremskridt i industrihistorien. Bygningen blev fredet i 1985 og indgår i dag i et formidlingsprojekt i stadig udvikling.

I årene 1872-1923 blev ringovnen i sin mest driftige periode drevet af museets grundlægger Johannes Hage.

Malerisamlingen har dedikeret et lille udsnit af særudstillingen 'Kunstnerbrødre. L.A. Ring og H.A. Brendekilde' til tiden omkring Johannes Hage og teglværksarbejderne, hvor gæsterne kan opleve værker og fortællinger fra perioden.

Kunstværk af mursten

I efterårsferien kan museets gæster også følge et kunstværks opførelse, når billedkunstner Anja Franke bygger skulpturen 'Jordhund' foran museet.

Værket udføres af gamle, defekte mursten, som lokale børn og deres familier har gravet op af jorden omkring Nivaagaard Teglværks Ringovn. Fire 5. klasser fra Nivå Skole har været engageret i det gennemgående kunstforløb omkring projektet. 'Jordhund', der indvies foran Malerisamlingen søndag 3. november 2019 kl. 14.

'Jordhund' kredser om Nivås lokale fortælling omkring det gamle producerende teglværk med hunden som en central figur i to personlige fortællinger, der krydser hinanden:

Om stifteren af Nivaagaards Malerisamling, Johannes Hage og hans hund – og om billedkunstneren Anja Franke, der voksede op med indsamlede Nivå-mursten i sin baghave, og hendes hunde.

Værket handler om vores fælles jord, om at miste, hente hjem og være hjemvendt, skriver Nivaagaards Malerisamling i en pressemeddelelse

Malerisamlingen og cafeen har åbent kl. 11-20 tirsdag-fredag og 11-17 lørdag-søndag.

jesl

Publiceret 12 October 2019 09:00