No-Name Jazzband underholder mandag 14. november kl. 17-19 i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. Pressefoto

No-Name Jazzband underholder mandag 14. november kl. 17-19 i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio. Pressefoto

Kunstforening fejrer 10 år med en uges aktiviteter

FNYK's jubilæumsuge byder 12.-18. oktober i Fredensborg Gl. Bio på kunst, musik, film og foredrag

Fredensborg Ny Kunstforening (FNYK) fødtes for 10 år siden og markerer det med kunstudstilling, underholdning, film og foredrag i Kulturhuset Fredensborg Gl. Bio i ugen lørdag 12. oktober til og med fredag 18. oktober, hvor der er fri entré til alle begivenhederne.

Startskuddet lyder lørdag 12. oktober kl. 11 med fernisering, hvor formand for kulturudvalget Ulla Hardy Hansen åbner udstillingen, og kl. 12.30 trækkes der blandt de tilstedeværende gæster lod om donerede værker.

Vesterdal Jørgensen Trio bestående af Jens Stormgaard, guitar, Verner Thomsen, klarinet og tenorsaxofon og Jørgen Vesterdal Jørgensen, klarinet står for den musikalske underholdning og FNYK byder på forfriskninger.

26 kunstnere udstiller

26 af Fredensborg Ny Kunstforenings mere end 100 medlemmer er repræsenteret på udstillingen med 100 af deres bedste værker. Man kan opleve malerier, grafik, collager og fotografier i biografsalen, tekstiler, brugskunst og smykker på balkonen, og i kælderen er der fokus på medlemmernes store værker.

Kunstnerne bag de udstillede værker er Anne-Marie Pedersen, Anette Kold, Annie Brostrøm, Anni Rosenhøj, Birgit Jakobsen, Bo Linneke, Christian Hansen, Ditlev Bucher, Duo Duo Zhuang, Hanne Vesterdal, Inger Olsen, Jette Guldberg, Jette Zerlang, Jill Conway-Fell, Kirsten G. Bucher, Lisbeth Browning, Lisbeth Nylén, Marianne Normann, Mette S. Mathiasen, Mette-Marie Ravnkjær, Per Møller, Peter Arlyng, Pia Ingemann, Stig Guldhammer, Søren Treldal og Tanja Holmstrøm.

Se mere på www.fnyk.dk.

Program

Lørdag 12. oktober: Kl. 11-16 udstilling. Kl. 11 fernisering. Kl. 12.30 lodtrækning om donerede værker.

Søndag 13. oktober: Kl. 11-16 udstilling. Kl. 13-15 kan børn udfolde deres kreative evner på skabeloner af fisk, som stilles gratis til rådighed sammen med maling og pensler. Efterfølgende ophænges de farvestrålende fisk på Fredensborg Bibliotek.

Mandag 14. oktober: Kl. 15-19 udstilling. Kl. 17-19 underholder No-Name Jazzband med deres seks mand store orkester bestående af Lasse Bøjlund, kontrabas, Jørgen Vesterdal Jørgensen, klarinet, Henrik Ellegaard, piano, Carl Christian Lund, banjo, Jesper Albrechtsen, trommer og Erling Jakobsen, basun og sang. Traditionel jazz og sang er på programmet.

Tirsdag 15. oktober: Kl. 15-19 udstilling. Kl. 17-19 underholder komponist, pianist og kunstmaler Carsten Dahl, som inddrager pianoet og maleriet til en dialog med publikum.

Onsdag 16. oktober: Kl. 15-19 udstilling. Kl. 17 vises filmen om kunstneren Maja Lisa Engelhardt, som bl.a. er kendt for sine religiøse billeder. Kl. 18 vises filmen om maleren Carl Henning Pedersen, der var medlem af Cobra gruppen.

Torsdag 17. oktober: Kl. 15-19 udstilling. Kl. 17-19 foredrag af museumsinspektør Birgitte von Folsach fra Nivågårds Malerisamling. Danske guldaldermalere og Nivågårds stifter Johannes Hage, som samlede på renæssance- og dansk guldalderkunst, er på programmet.

Fredag 18. oktober: Kl. 15-19 udstilling.

Kunst i 23 butikker

I udstillingsugen og i ugen op til er 23 af Jernbanegades butikker udsmykket med kunstværker af Fredensborg Ny Kunstforenings medlemmer. Desuden udstilles værker på Fredensborg Bibliotek.

jesl

Publiceret 11 October 2019 06:00