Senest prisen blev uddelt, gik den til SuperBrugsen i Fredensborg for at hylde personalets store hjælpsomhed og imødekommenhed. Arkivfoto.

Senest prisen blev uddelt, gik den til SuperBrugsen i Fredensborg for at hylde personalets store hjælpsomhed og imødekommenhed. Arkivfoto.

Kandidater søges til Handicapprisen 2019

Sidste frist for indstilling af kandidater er 24. oktober

Hvis man kender en person, forening, organisation eller privat virksomhed i Fredensborg Kommune, som man mener fortjener Handicapprisen 2019, så er det nu - og senest 24. oktober - man skal indstille sin kandidat.

Fredensborg Kommunes handicappris bliver i år uddelt for tiende gang. Den tildeles privatpersoner, foreninger, organisationer eller virksomheder i erhvervslivet, som i særlig grad har ydet en indsats for, at børn og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre.

Handicapprisen tildeles blandt andet ud fra, om der er skabt forhold, der kan bidrage til en forøget livskvalitet hos børn og/eller voksne med handicap og skabt mulighed for at børn og/eller voksne med handicap kan deltage på lige fod med øvrige borgere

Senest prisen blev uddelt, gik den til SuperBrugsen i Fredensborg for at hylde personalets store hjælpsomhed og imødekommenhed. Prisen overrækkes tirsdag 3. december ved et arrangement på Lindegården i Fredensborg.

Indstilling på mail til fredensborg@fredensborg.dk eller brev til Center for Familie og Handicap, Udviklingskonsulent Kate Larsen, Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal.

jesl

Publiceret 09 October 2019 07:00