Onsdag 9. oktober kan man på Nødebo Kro høre chefkok Jan Friis-Mikkelsen tale over emnet 'Er der liv nok i vores mad?'. Pressefoto

Onsdag 9. oktober kan man på Nødebo Kro høre chefkok Jan Friis-Mikkelsen tale over emnet 'Er der liv nok i vores mad?'. Pressefoto

Jan Friis-Mikkelsen taler om mad med hjerte

Onsdag er der foredrag om moderne kost

Onsdag 9. oktober kl. 19.30 får Nødebo Kro besøg af Jan Friis-Mikkelsen til en snak om moderne kost.

Chefkokken Jan Friis-Mikkelsen er uddannet i Frankrig, men betragter sig selv som dansk kok, konditorbager og smagsdommer. Han deler gerne sin begejstring og viden om god mad med andre.

Siden 1987 har han drevet Restaurant Tinggården i Asserbo, som senest er udvidet med landhandel, mølleri og bageri.

Restaurant Tinggården er indrettet i en gammel firlænget gård fra 1702 og forener på en afslappet måde det gamle danske bondehus med en madstil udsprunget af ideen bag det franske landkøkken, hvor retterne tilberedes med hjerte og kærlighed.

Der skal bruges lokale råvarer af en overbevisende kvalitet, og de må gerne have haft en opvækst, der kan fortælles en god historie om.

Det er udgangspunktet for foredraget – eller samtalen – som Jan Friis Mikkelsen har givet overskriften 'Er der liv nok i vores mad?'

Billetterne 100 kr. ved indgangen og 90 kr. i forsalg på www.noedebo-kro.dk.

Publiceret 05 October 2019 09:00