Carsten Oechsner og Bo Sandal har overtaget træningen i HUKs dameafdeling og er klar til at løfte den til næste level. Pressefoto

Carsten Oechsner og Bo Sandal har overtaget træningen i HUKs dameafdeling og er klar til at løfte den til næste level. Pressefoto

HUK styrker damesiden med to erfarne trænere

HUK har indgået et samarbejde med to erfarne trænere, der skal tilfører nye ideer på håndboldbanen og løfte dameafdelingen til næste niveau

I HUK Håndbold har man i de seneste år arbejdet hårdt på at udvikle dameafdelingen, og indsatsen har givet resultat. Truppen er vokset og er nu blevet så stor og stabil, at der i dag er to 'store' hold.

I bestræbelserne på fortsat at udvikle afdelingen har HUK indgået et samarbejde med to erfarne trænere, der skal tilfører nye ideer på håndboldbanen og løfte dameafdelingen til næste level, både hvad angår energi og resultater, men samtidig fastholde glæden ved sporten.

Carsten Oechsner og Bo Sandal har overtaget træningen, og dameafdelingen har taget rigtig godt imod og har store forventninger til samarbejdet, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Begge personer har en lang historien i håndboldsporten, og Carsten Oechsner har tidligere været i HUK som herretræner.

Sidder man hjemme med et par aflagte håndboldsko fra en tidligere 'håndboldkarriere', er man velkommen til at komme ned i Egedalshallen tirsdag og torsdag og deltage i træningen - især hvis man er tidligere målmand.

jesl

Publiceret 29 September 2019 08:00