Tidligere kommunalpolitiker og nu rådgivende ingeniør Ole Schiøth, Nivå, fylder 70 år 30. september. Pressefoto

Tidligere kommunalpolitiker og nu rådgivende ingeniør Ole Schiøth, Nivå, fylder 70 år 30. september. Pressefoto

Tidligere viceborgmester runder skarpt hjørne

Mandag kan Ole Schiøth fra Nivå fejre 70 års fødselsdag

Rådgivende ingeniør og ejer af firmaet OS Rådgivning, Ole Schiøth, Nivå, fylder 70 år 30. september.

Ole Schiøth, der er uddannet civilingeniør, cand. jur. og HD i regnskabsvæsen, er gift med Birgit Schiøth og har to sønner på 44 og 41 år.

Hans firma OS Rådgivning arbejder primært som bygherrerådgiver. I sit virke arbejder Ole Schiøth også som voldgifts-dommer og sagkyndig inden for byggeriet.

Ole Schiøth har i mange år været aktiv i Ingeniørforeningen og haft adskillige tillidsposter, og han har i perioden 1995-1999 været formand for Ingeniørforeningen i Danmark, hvor en af hovedopgaverne var samling af foreningens aktiviteter i domicilet på Kalvebod Brygge.

Viceborgmester i Karlebo

I 13 år var han kommunalpolitiker og i en periode viceborgmester i Karlebo Kommune.

I sin fritid dyrker han gymnastik og motionsgang, og har i 1990 løbet to maratonløb (København og Berlin).

Herudover er fodbold den store fritidsinteresse, og han er æresmedlem af Nivå-Kokkedal Fodboldklub.

jesl

Publiceret 26 September 2019 06:00