Søren Spies er en af de syv nominerede til prisen som Årets Ildsjæl i Fredensborg. Foto: Peter Mailand

Søren Spies er en af de syv nominerede til prisen som Årets Ildsjæl i Fredensborg. Foto: Peter Mailand

Syv stærke kandidater til Årets Ildsjæl-prisen

Borgmesteren uddeler prisen til Frivillig Fredag 27. september

Hvert år uddeler Frivilligcenteret prisen 'Årets Ildsjæl' til en person eller gruppe der har gjort en særlig indsats for den sociale frivillighed i Fredensborg Kommune.

Prisen uddeles til arrangementet 'Frivillig Fredag' der i år holdes 27. september kl. 16-17.30 i Byens Hus Egedal, Kokkedal.

De nominerede

Alle har frem til 1. september haft mulighed for at indstille deres favorit ildsjæl til prisen og i år er der blevet opstillet syv ildsjæle. Hvem der modtager prisen fra Borgmester Thomas Lykke-Pedersen samt 5.000 kr. bliver først offentligt til Frivillig Fredag, men her er de nominerede:

Søren Spies fra bl.a. Humlebæk Kulturforsyning - har igennem mange år været en stærk kraft i det frivillige landskab i Fredensborg Kommune. Med base i Humlebæk har ham spredt sit engagement og givet oplevelser, musik og fællesskaber til mange mennesker.

Erling Vraa Nielsen - formand for Ældre Sagen i Fredensborg med over 7.000 medlemmer, heraf 400 frivillige. Han møder selv op på plejehjemmene, når der spilles op til dans for demente medborgere, griller pølser til forskellige arrangementer og spreder humor og smil.

Hanne Heilmann, frivillig i bl.a. Nivå Nu - er aktiv beboerdemokrat i VIBO, hjælper unge i Studievejen med at finde deres plads i uddannelsessystemet og er samtaleven og Sprogambassadør.

Suzan Daoud, bl.a. stifter og formand for Fredensborg Multikulturelle Kvindeforening - er meget optaget af, hvordan man skaber bedre integration, og et mere solidarisk og mangfoldigt samfund med plads til alle.

Ana Maria Vega, Den Spanske Forening flyder over med energi, engagement og musik og har arrangeret mange aktiviteter for borgere i Fredensborg Kommune, f.eks. kulturelle arrangementer, debatter, dans, musik, sammenkomster og kultur rejser.

Kirsten Obel, bl.a. aktiv i Foreningen SIND - engagerer sig i mennesker og hendes store hjerte gør at hun hjælper til når hun møder behov.

Paul Tempels, Aktiv i Fredensborg Boligselskab, afd. Niverød III - påtog sig at hjælpe flygtningene til rette, da Fredensborg kommune i 2015 overtog to boliger og installerede fire eritreiske flygtninge i hver.

jesl

Publiceret 16 September 2019 10:00