Imran Rashid, PR-foto

Imran Rashid, PR-foto

Debataften med Imran Rashid på Biblioteket

Torsdag 19. september er der foredrag om, hvordan digitaliseringen påvirker vores fysiske og mentale sundhed

Foredrag Det bliver i digitaliseringens tegn, når Fredensborg Bibliotekerne i samarbejde med Fredensborg Aftenskole inviterer læge og forfatter Imran Rashid på besøg.

Imran Rashid er læge og har skrevet bøgerne 'Sluk' og 'Offline', som handler om, hvordan digitaliseringen konkret påvirker vores fysiske og mentale sundhed. Han ser på konsekvenserne af den digitale udvikling, vi er en del af. Han vil i sit foredrag komme ind på, hvordan vi kan omfavne digitaliseringens muligheder, og hvilke faresignaler, man skal være opmærksom på. Endvidere om hvordan vi bliver bedre til at lægge smartphonen væk og være nærværende.

Efterfølgende vil der være debat og mulighed for at stille spørgsmål til både Imran Rashid og de andre publikummer.

Arrangementet henvender sig til voksne og teenagere og foregår torsdag 19. september kl. 19-21 på Fredensborg Bibliotek. Billeter kan købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under aktiviteter samt igennem Fredensborg Aftenskole.

CV

Publiceret 15 September 2019 09:00