Der har været indbrud i en villa på Bæverdalen i Hillerød, oplyser Nordsjællands Politi. Modelfoto

Der har været indbrud i en villa på Bæverdalen i Hillerød, oplyser Nordsjællands Politi. Modelfoto

Politiets døgnrapport: Indbrud i varevogne og villaer

I løbet af den seneste uge har der været indbrud flere steder indenfor kommunegrænsen

INDBRUD En lampe, en spillekonsol, et fjernsyn, to bærbare computere og et gavekort. Det var udbyttet fra et indbrud i en lejlighed på Parken i Fredensborg. Ved indbruddet, der blev begået søndag 27. oktober, fortsatte tyven ned i kælderen, hvor en lås til et kælderrum blev skåret over med vinkelsliber. Herfra blev der stjålet to cykler og værktøj.

INDBRUD Søndag 27. oktober blev der begået et indbrud i en villa på Vilhelmsro i Fredensborg. Det skete i tidsrummet fra kl. 13.45 til kl. 18.10, hvor et vindue til en værelse blev brudt op med et koben. Der var intet overblik over stjålne koster, da sagen blev anmeldt.

INDBRUD Der var heller intet over stjålne koster, da et indbrud andet indbrud på Rosenvænget i Fredensborg blev anmeldt. Det blev begået i tidsrummet fra torsdag 24. oktober kl. 12.30 til fredag 25. oktober kl. 13, hvor et vindue til stuen blev brudt op.

INDBRUD I weekenden blev der også begået et indbrud i en villa på Gl. Strandvej i Humlebæk. Ved indbruddet der sketet i tidsrummet fra fredag 25. oktober kl. 11 til lørdag 26. oktober kl. 12.10 blev et vindue til stuen listet af. Der var intet overblik, da sagen blev anmeldt.

INDBRUD Torsdag 24. oktober blev der begået indbrud i en villa på Rosenvænget i Fredensborg. Det skete mellem kl. 16.40 og 19.30, hvor et vindue til soveværelset blev brudt op. Der var intet overblik over stjålne koster, da sagen blev anmeldt.

INDBRUD I VAREVOGN Fra en Ford Transit der var parkeret i Kokkedal blev der mellem onsdag 23. oktober kl. 22 og torsdag 24. oktober kl. 08 stjålet diverse el- og batteriværktøj. Tyven har skaffede sig adgang til bilen ved at lave et hul i den ene skydedør.

TYVERI FRA VAREVOGN Fra en VW varebil, der holdt parkeret på Præstemosevej i Fredensborg, er der mellem onsdag 23. oktober kl. 16 og torsdag 24. oktober kl. 15.30 stjålet kølerhjelm, lygter, kofanger og front.

Kilde: Nordsjællands Politi

Publiceret 29 October 2019 11:30