Venstres borgmesterkanditat, lars Søndergaard, vil udvikle hele området omkring Nivå Havn og strandpark. Foto:Peter Mailand
Venstres borgmesterkanditat, lars Søndergaard, vil udvikle hele området omkring Nivå Havn og strandpark. Foto:Peter Mailand
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

V-kandidat: Vi skal være med i top ti

Lars Søndergaard vil arbejde for at komme i top ti

Fredensborg Kommune skal være med i top ti. Det mener venstres borgmesterkandidat Lars Søndergaard.

“Vi skal have en klar målsæting om at ligge i top ti. Hvorfor skal det hele være sådan noget socialdemokratisk noget, hvor det er godt nok, hvis bare vi ligger lige efter de andre? Vi skal være i top ti. Vi er de 10. rigeste i Fredensborg kommune, når man ser på den gennemsnitlige lønindkomst,” siger han og fortsætter:

“Vi skal tænke ud af boksen og gøre tingene på nye måder. Hvis jeg bliver borgmester vil jeg spørge rundt omkring i de enkelte forvaltninger om, hvad der skal til for at vi kommer i top ti.”

Lars Søndergaard har været medlem af byrådet i Fredensborg Kommune siden 1985. Han er formand for Byrum og Boligsocial Indsats samt medlem af blandt andet Økonomiudvalget og Plan-, Miljø- og Klimaudvalget. Lars Søndergaard har en diplomuddannelse i ledelse, og han arbejder som leder af Borgerservice i Halsnæs Kommune. Privat bor han i Nivå og er gift med Lizette.

Fremtidens skoler

En af Lars Søndergaards store mærkesager er skolerne.

“De skoler vi har i dag, er bygget efter en tankegang, der er 50 år gammel, hvor man sad rundt omkring i forskellige klasselokaler og havde undervisning. Men vi skal tænke ud af boksen, og indrette fremtidens skoler til fremtidens arbejdsmarked,” siger han og fortsætter:

“Hvis jeg bliver borgmester vil jeg indkalde nogle der kan fortælle om fremtidens arbejdsmarked, hvor der sandsynligvis er en masse robotter, der udfører en del af jobfunktionerne. Jeg vil snakke med universiteter og virksomheder og finde ud af, hvordan vi ruster skolerne til fremtiden og fremtiden,” siger han.

Står det til Lars Søndergaard, skal skolerne i Fredensborg indrettes fleksibelt.

”Vi skal tænke ud af boksen og bygge nogle skoler med mobilevægge der kan flyttes, så man kan skabe nogle fleksible rum, der kan ændres efter behov, så man om dagen har et lille lokale, hvis man skal bruge det og om aftenen har et stort,” siger han.

Også åbningstiderne skal ændres, så lokalerne benyttes hele dagen.

”Vi skal skabe nogle skoler, som pensionisterne kan bruge fra kl. 7-9 og så er der skole fra 9-15 og så kan pensionisterne igen bruge rummet fra kl. 15-21,” siger han.

Lars Søndergaard mener heller ikke, at det giver nogen mening at bygge en svømmehal.

“Vi siger nej til en svømmehal i Nivå. Vi mener, at der er kortere vej til dem der i forvejen er der i Hørsholm, Helsingør og Hillerød,” siger han.

Derimod mener Lars Søndergaard, at der et stort uudnyttet potentiale omkring Nivå.

“Vi skal udvikle Nivå Havn og lave et havnebad, som vinterbaderne også kan bruge. Lidt lige som Helgoland. Og så skal vi også udvikle strandparken og området deromkring. Så kan vi også udnytte nogle af de synergier der er i forbindelse med området fra havnen op til campingpladsen og Lergravene,” siger han.

Fleksibel skat og hård linje

“Jeg mener, at vi aktivt kunne bruge skatten som mere aktivt som et redskab, hvor vi i nogle perioder satte skatten op og sagde, at nu skal vi laver vi det her og så sænkede den igen, når vi var færdige. Men det får vi ikke lov til at socialdemokratiet, og SF,” siger han.

Står det til Lars Søndergaard skal der også sættes hårdere ind overfor kriminelle.

”Hvis jeg bliver borgmester vil jeg tage fat i politiet. Og så skal vi stresse de unge og kalde dem samtale hver anden dag med kommunen. Vi skal ikke bare sidde og se passivt til,” siger han.

Publiceret: 14. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere