Bevaringsværdien af flere ejendomme i Fredensborg Kommune har på det seneste skabt forvirring både blandt borgere og politikere. Derfor skal forvaltningen nu revurdere sager, hvor der er tvivl om bevaringsværdien og samtidig sikre en mere smidig sagsbehandling.
Bevaringsværdien af flere ejendomme i Fredensborg Kommune har på det seneste skabt forvirring både blandt borgere og politikere. Derfor skal forvaltningen nu revurdere sager, hvor der er tvivl om bevaringsværdien og samtidig sikre en mere smidig sagsbehandling.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tvivl om bevaringsværdige ejendomme skal revurderes

Ejendomme, hvor der er tvivl om bevaringsværdien skal revurderes og sagsbehandlingen skal gøres smidigere

Registreringen af bevaringsværdige ejendomme i Fredensborg Kommunes har på det seneste skabt forvirring både blandt borgere og politikere. Derfor skal forvaltningen i Fredensborg Kommune nu revurdere de ejendomme, hvor der er tvivl om bevaringsværdien, og samtidig sikre, at sagsbehandlingen får en mere smidig gang i forvaltningen.

Det er resultatet efter sagen i sidste uge blev behandlet i Plan, miljø, og klimaudvalget, fortæller udvalgsformand, Lars Simonsen (R).

“Vi har vedtaget, at forvaltningen skal revurdere de ejendomme, hvor der er tvivl om bevaringsværdien. Og samtidig skal det have en sagsbehandling i systemet, der er mere smidig,” siger han.

Lars Simonsen opfordrer borgere til at henvende sig til Fredensborg Kommune, hvis man mener, at en ejendom er registreret med en forkert bevaringsværdi.

“Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens ejendom har en forkert bevaringsværdi, vil jeg opfordre folk til at henvende til forvaltningen. Så vil forvaltningen revurdere de sager, hvor der er tvivl om bevaringsværdien,” siger han til Uge-Nyt.

Tilbage til forvaltningen

Sagen blev i september behandlet i byrådet, hvor der opstod tvivl blandt politikerne, om hvorvidt bevaringsværdien af flere ejendomme var forkert.

Blandt andet undrede formanden for Kulturudvalget, Ulla Hardy-Hansen (K) sig over bevaringsværdien af sin lade.

“Jeg har en gammel lade, som egentlig bare burde jævnes med jorden, men det må jeg ikke, for den har en bevaringsværdi i klasse 4,” lød det fra Ulla Hardy-Hansen.

Efterfølgende kom flere politikere med lignende eksempler, og der opstod tvivl, hvorvidt bevaringsværdierne var forkerte.

Derfor blev sagen sendt tilbage til forvaltningen, der nu skal revurdere de ejendomme, hvor der er tvivl om bevaringsværdien.

Publiceret: 10. Oktober 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt