Lærke Læssøe blev topscorer med 3 mål.
Lærke Læssøe blev topscorer med 3 mål.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Træneren satte trumf på

Med en effektiv justering af forsvaret vendte HUK-Øresunds damer et truende nederlag til en smal sejr på 19-17 over Lyngby

Af Bo Hilsted

Håndbold, 3. division damer:

HUK-Øresund-Lyngby 19-17(6-9)

HUK-Øresund: Naja Bilde og Lærke Læssøe 3, Astrid Kok, Ida Huniche, Paula Aasand, Line Læssøe og Christina Pedersen 2, Christine Jerichau og Astrid Kruse 1.

HUK-Øresund havde frygteligt svært ved at få offensiven til at fungere i første halvleg, hvor holdet hurtigt kom bagud 1-5, men heldigvis fungerede forsvaret fint med god bevægelse, sideforskydning og fine parader, så man kun var bagud med tre mål ved pausen.

Det blev meget bedre efter sidebyttet, hvor de mange tekniske fejl blev elimineret, og da træner Trine Bay dekreterede dobbelt markering af Lyngbys effektive skytter, vendte kampen.

Hjemmeholdet kom foran 15-14, den første føring i kampen med små ti minutter igen, og selv om de lidt usikre dommere diskede op med lidt søgte kendelser, der gik damerne imod, holdt man hovedet koldt, og Ida Huniche kunne score til 19-17 på Christina Pedersens fine aflevering med 10 sekunder igen.

Det ser meget lovende ud med de unge spillere, der er kommet til, Astrid Kok, Paula Aasand og Astrid Kruse er et fint supplement til truppen, og foreløbig er holdet ubesejret med 5 point for tre kampe.HUK-Øresund møder Team Nørrebro på udebane søndag 22. oktober kl. 16.00.

Paula Aasand med et godt gennembrud og et af 2 mål.
Paula Aasand med et godt gennembrud og et af 2 mål.
Foto: Bo Hilsted
Astrid Kok i et flot gennembrud og scoring i første halvleg.
Astrid Kok i et flot gennembrud og scoring i første halvleg.
Foto: Bo Hilsted

Publiceret: 07. Oktober 2017 18:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt