Borgmester Thomas Lykke Pedersen padlede løs på surfbræt. Foto: Jan Nielsen
Borgmester Thomas Lykke Pedersen padlede løs på surfbræt. Foto: Jan Nielsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trækplaster i Nivå Havn

2500 mennesker lagde lørdag vejen forbi Nivå Havn

Solen skinnede og vejret var perfekt, da 2500 mennesker i lørdags lagde vejen forbi havnedagen i Nivå. Her kunne de opleve en redningsaktion med helikopter, der hejste en nødstedt op fra åbent hav og til at se Nordsjællands Brandvæsens redningsøvelser i inderhavnen.

Mange fulgte også ivrigt Fredensborg Kommunes to borgmesterkandidater, Thomas Lykke Pedersen (S) og Lars Søndergård (V), da de skulle dyste i en Trekamp om 1. At flå to levende rødspætter hurtigst og pænest 2. At ro 250 meter i duellerende romaskiner og 3. – det måske sværeste – at stå oprejst på et såkaldt SUP (StandUpPaddle) surfbræt og padle rundt i havnen:

Thomas Lykke vandt knebent rødspættedysten, men var pænt foran i rodysten. Til gengæld var det Lars Søndergård, der brillerede i balancekunst på surfbræt – til stor fornøjelse og underholdning for de mange borgere, der fulgte dysten rundt på forskellige lokationer i havnen.

Svingende jazz

Svingende jazzmusik og dejligt solskin satte også ekstra fut i stemningen, og mange besøgende børn og unge fik mulighed for ikke alene at prøve at klappe fisk, lave krabbevæddeløb, sejle, surfe og stå på vandski, men også komme på rundtur i havnen i den kæmpestore redningsbåd med brandvæsenets dykkere.

Der var også ivrigt besøg hos Nivå Tursejlere, som udfordrede besøgendes kunnen i knob, hos Nivå Handikapsejlads, hvor selv meget handikappede kan komme på vandet og styre egen båd og på loppe markedet, hvor der ikke alene kunne gøres loppefund, men også fås flere gode ting til ganen.

Og udover dejlige tilbud hos Restaurant Lagunen, Restaurant Trekosten, den spritnye Cafe Strandhuset og Nivå Is & Pølser mæskede besøgende sig i de berømte hjemmelavede fiskefrikadeller hos Fritidsfiskerne og den hjemmegravede laks hos helårsbaderne Pingvinerne – der var gang i den på Nivå Havn, også længe efter det officielle program sluttede kl. 16.

/pm

Nordsjællands Brandvæsens demostrede en redningsøvelser i inderhavnen med helikopter, hvor en nødstedt blev hejst op fra åbent hav. Foto:Jan Nielsen.
Nordsjællands Brandvæsens demostrede en redningsøvelser i inderhavnen med helikopter, hvor en nødstedt blev hejst op fra åbent hav. Foto:Jan Nielsen.
Publiceret: 12. Juni 2017 11:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere