Mads Heegaard scorede Humlebæk første mål i sejren på 2-0 over FC Gribskov
Mads Heegaard scorede Humlebæk første mål i sejren på 2-0 over FC Gribskov
Foto: Bo Hilsted
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tilbage på sporet

Humlebæk var bedst i Græsted og slog FC Gribskov med 2-0

Af Bo Hilsted

Humlebæk kom hurtigt videre efter nederlaget mod Hundested, og sejren på 2-0 var overbevisende og egentlig for lille.

For inden pausen ramte holdet træværket tre gange, og Mads Heegaards mål efter en dødbold efter 40 minutters spil var i underkanten af, hvad Humlebæk havde fortjent.

Man skulle helt hen til kampens sidste minut, før Tobias Grimstrup scorede på en omstilling, men træner Morten Kristensen var godt tilfreds:

”Vi var bedre end dem, der var en helt anden dynamik på holdet, der blev løbet og fightet, så det var en fornøjelse, og vi skabte mange chancer, så sejren var i underkanten.”

”Det vigtigste er, at vi er med igen, for det er en uhyggeligt jævnbyrdig række, hvor alle kan slå alle, og når vi møder Hillerød næste gang, skal vi op mod et hold, der har slået os i en træningskamp, så vi skal være godt forberedt.”

Humlebæk møder Hillerød på udebane lørdag 14. oktober kl. 13.00.

Publiceret: 07. Oktober 2017 19:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt