Årets fuglekonge, Kurt Schneider, efter triumfen, da han skød sidste rest af fuglen ned. Det er en stor ære at blive fuglekonge i Berleburg, men også en dyr fornøjelse, da det kan beløbe sig til op mod 75.000 kr. det kommende år.
Årets fuglekonge, Kurt Schneider, efter triumfen, da han skød sidste rest af fuglen ned. Det er en stor ære at blive fuglekonge i Berleburg, men også en dyr fornøjelse, da det kan beløbe sig til op mod 75.000 kr. det kommende år.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Til skyttefest med prinsesse Benedikte

Berleburg festede i tre dage, da årets fuglekonge blev fundet. Uge-Nyts Jørgen Hansen var med

Af Jørgen Hansen

Kører man de ca. 750 km til Berleburg, Fredensborgs tyske venskabsby, går det sidste stykke af turen op over Winterberg, hvor der i 800 m højde dyrkes en række vintersportsgrene, og hvor der i den meget smukke natur er mange muligheder for vandreture om sommeren.

Herfra begynder nedkørslen til Berleburg, som ligger smukt mellem fjeldene langs floden Eder og med sine ca. 9.000 indbyggere er på størrelse med Fredensborg. Hele kommunen har 20.000 beboere og ikke færre end 23 mindre byer. Sammen med tre andre kommuner udgør de Landkreis Sieger-Wittgenstein, som ledes fra Berleburg.

Byens historie går tilbage til 1258, og den er mest kendt for sit slot, hvor prinsesse Benedikte og prins Richard residerer, og hvor deres ægteskab i 1968 blev den direkte årsag til venskabsbyforbindelsen mellem Berleburg og Fredensborg kommuner.

Men også som et kursted er byen berømt med flere kurhoteller og klinikker, hvor mange søger sundhed og helse. Desuden er der en del hoteller, hvor turister eller pårørende kan bo, når de besøger kurgæsterne.

Trods det forholdsvis lille antal indbyggere og byens størrelse er der overraskende mange store og mindre forretninger på byens hovedstrøg, og der er uden tvivl et stort opland og folk, der handler i byen.

På samme måde er der flere store virksomheder, bilforhandlere og ikke mindst adskillige industrielle verdensforetagende, der har domicil her.

Meget tyder da også på, at Berleburg har styr på økonomien. I den mindre by Aue har idrætten netop fået et helt nyt anlæg med fodbold- og atletikbaner i kunststof til 4,2 mio. kr., hvor kommunen har betalt det halve.

Når fuglekongen kåres

På det kulturelle område er Berleburg kendt for sin musikfestuge, litteraturtilbud og museumsudstillinger. Desuden holder man årligt et stort brød-, træ- og uldmarked samt et julemarked på byens torv.

Men sommerens helt store begivenhed er skyttefesten den første weekend i juli. Den indledes fredag aften, hvor medlemmerne af Berleburg Skytteforening af 1838 samles på pladsen ved slottet. Her deltager tre kompagnier og et ungdomskompagni samt ikke færre end fire musikkorps, der går i spidsen for et optog til byens kirkegård, hvor der nedlægges blomster på tidligere fuglekongers grave.

Gennem en årrække har medlemmer af Berleburgklubben i Fredensborg deltaget i skyttefesten. Således også i år, hvor 30 medlemmer af klubben tog turen derned, og hvor Per Frost Henriksen deltog som repræsentant for byrådet i Fredensborg Kommune.

De oplevede nogle særdeles festlige dage, hvor fugleskydningen foregik om lørdagen, og hvor deltagerne efterfølgende festede både lørdag aften og søndag fra kl. 15 til midnat. Disse festligheder indeholder en række traditioner som f.eks. Polonaisen, hvor deltagerne går i rundkreds på pladsen, og flere og flere slutter op bag prinsesse Benedikte og fuglekongen, der går i forreste række, og hvor det hele afsluttes med dans.

En speciel aktivitet er fri udskænkning af fadøl, hvor deltagerne selv medbringer deres krus. Men da alle har betalt godt 200,- kr. i entré pr. dag, er det så som så med det fri. Det skal siges, at trods indtagelse af store mængder øl foregår alt fredeligt og uden de mængder af affald, vi kender fra danske fester!

Polonaisen er en fast aktivitet ved skyttefesten søndag. Her går prinsesse Benedikte i spidsen sammen med den nykårede fuglekonge og de tidligere års
Polonaisen er en fast aktivitet ved skyttefesten søndag. Her går prinsesse Benedikte i spidsen sammen med den nykårede fuglekonge og de tidligere års "kongepar", mens flere og flere slutter op bag dem. Til slut danser flere hundrede mennesker på pladsen.

Oase for bryllupslystne

At gifte sig i Berleburg er åbenbart en helt speciel oplevelse, for byen tilbyder en rækker lokaliteter, hvor det kan foregå, lige fra Berleburg Slot til Landbrugsmuseet Hof Espe, Orangeriet i slotsparken eller Skifferbjergværket dybt inde i fjeldet.

Under besøget havde det danske par Pia Wistrøm og Olav Bruhn Andersen valgt at lade sig vie på selve skyttepladsen, og det skete under stor festivitas, musik og sang samt et tillykke fra prinsesse Benedikte. Fortsættelsen følger i en dansk kirke.

Berleburg ligger meget smukt imellem bjergene. I baggrunden Berleburg Slot.
Berleburg ligger meget smukt imellem bjergene. I baggrunden Berleburg Slot.
Per Frost Henriksen bar den danske fane.
Per Frost Henriksen bar den danske fane.
Pia Wistrøm og Olav Andersen havde valgt at lade sig vie i Berleburg, og det gav en masse festivitas og omtale i den lokale presse. Senere sker den mere officielle handling i en dansk kirke.
Pia Wistrøm og Olav Andersen havde valgt at lade sig vie i Berleburg, og det gav en masse festivitas og omtale i den lokale presse. Senere sker den mere officielle handling i en dansk kirke.
Fredensborgs byvåben er også repræsenteret i Berleburg.
Fredensborgs byvåben er også repræsenteret i Berleburg.
Publiceret: 12. Juli 2011 07:30
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt