Musiker og sangskriver Thomas Larsen fra Nivå indtager Nivå Bibliotek og Medborgercenter med guitar og stillingstagende sange den 18. september.
Musiker og sangskriver Thomas Larsen fra Nivå indtager Nivå Bibliotek og Medborgercenter med guitar og stillingstagende sange den 18. september.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Thomas Larsen optræder solo på Nivå Bibliotek

Den lokale sanger og sangskriver Thomas Larsen optræder den 18. september på Nivå Bibliotek og Medborgercenter under kunstnernavnet Lysår

Af Jannie Fjordside

Det kan blive den perfekte start på weekenden, når Thomas ”Lysår” Larsen den 18. september klokken 16 til 17.30 ene mand med en guitar går på scenen på biblioteket i Nivå. Folk-rockeren, der er bosat i Nivå, vil her præsentere udvalgte sange fra sit nye album, Teknisk knockout, der udkommer 31. august.

Eftermiddagen bliver dog mere end bare en koncert. Undervejs vil Thomas Larsen fortælle om de indfaldsvinkler, inspirationskilder og idéer, der former hans sangskrivning.

Hvis navnet Thomas Larsen eller Lysår ikke ringer en klokke blandt det bredere publikum, er det ikke anmeldernes skyld. Hans forrige album Frontfigur på orlov blev rost af blandt andet Gaffa og dagbladet Arbejderen, og hans sproglige kreativitet er blevet sammenlignet med den der kendetegner koryfæer som Steffen Brandt og C. V. Jørgensens værker.

Thomas Larsen har også gjort sig bemærket som forsanger coverbandet Pink Floyd Project, men koncentrerer sig i dag om sin solokarriere, der med det kommende album har resulteret i tre udgivelser.

Koncerten den 18. september er gratis at overvære, og billetter kan hentes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside under Program.

Publiceret: 15. September 2015 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt