Her lidt af en sund frokost fra Påfuglen i Nivå.
Her lidt af en sund frokost fra Påfuglen i Nivå.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sund mad giver roligere børn

Hos Børnehusene Niverød kan medarbejderne mærke forskel på børnene efter frokostordningen er trådt i kraft

Af Claus Beyer

Første januar i år startede Børnehusene i Niverød (Påfuglen, Solstrålen, Mariehønen og Lærkereden) med den nye frokostordning, og lige fra starten var det en kæmpe succes hos børn, forældre og personale.

"Alle fire institutioner har deres eget produktionskøkken, hvilket sikrer at der på alle fire institutioner dufter af mad, hvilket er en vigtig del af ordningen," fortæller områdeleder Jane Sys Toftegaard.

Hver institution har sin egen køkkenleder, men der bliver arbejdet sammen, og man udveksler gode råd og erfaringer, og så bliver den kommende uges madplan sat sammen i fællesskab med fokus på sund mad, økologiske råvarer og et minimumforbrug af sukker. .

Børnene tilbydes morgenmad, hvis de ikke har spist hjemmefra. Herefter er der en lille formiddags bid, den består af lidt hjemmebagt brød og frisk frugt.

Til frokost er der næsten altid varmt mad (dog ikke til skovbørnehaven der får frisk smurte madpakker), og så kommer der igen en eftermiddags bid ved 14"tiden.

Brug erfaringerne

"Alle har bakket projektet op fra starten, og det har virkelig været en kæmpe succes, så jeg er overbevist om, at vi fortsætter med ordningen. Fællesspisningen gør også, at mange børn har lyst til spise alt slags mad, men skulle vi løbe ind i problemer med, at et barn ikke kan lide maden, så har vi altid et alternativ, - alle børn får mad hver dag," fortæller Jane Sys Toftegaard.

Det har også haft en positiv indflydelse i form af mere rolige børn. Personalet er overbevist om, at den sunde mad og de regelmæssige måltider har sikret et blodsukkertal der ikke farer op og ned.

"Jeg kan kun anbefale, at alle institutioner starter op med frokostordningen. Her i kommunen har man jo vedtaget, at alle skal have et produktionskøkken, så der kan laves frisk mad. Og jeg kan derfor også kun anbefale, at man fra de nye steder trækker på de erfaringer, som vi har skabt gennem det første år. Det er vigtigt, at vi får etableret et ’køkkenteam’, hvor vi alle kan udveksle idéer og erfaringer," slutter Jane Sys Toftegaard.

Fra januar i det nye år tilbydes de store børn fra lilla stue på Påfuglen i Nivå at 'lege' kokkeskole, hvor køkkenleder Camilla skal 'undervise' børnene i de forskellige fødevarer, - så de får et indblik i hvad sund mad er, og hvordan det kan være rigtig sjovt og dejligt at lave, samt ikke mindst at spise sund mad. Børnene vil også selv være med til at lave den sunde mad, og herefter spise den til frokost.

Der laves frisk mad fra bunden hver dag, og der er masser af frisk frugt i løbet af dagen, og der gøres meget ud af anretningen. Det skal se lækkert ud. Foto: Claus Beyer
Der laves frisk mad fra bunden hver dag, og der er masser af frisk frugt i løbet af dagen, og der gøres meget ud af anretningen. Det skal se lækkert ud. Foto: Claus Beyer
Publiceret: 08. December 2010 10:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere