Jennifer Egan i Louisiana Live

Onsdag er der foredrag med den amerikanske forfatter i Louisiana

Amerikanske Jennifer Egan er en af tidens vigtigste skildrere af nutidens USA. Hun brød igennem i 2010 med romanen 'Tæskeholdet banker på', som bl.a. indbragte hende Pulitzer-prisen.

Til Louisiana Live vil hun onsdag 19. juni kl. 19.30 i Koncertsalen tale om sin seneste roman 'Manhattan Beach', som byder på mere traditionel historiefortælling, tilmed mesterligt skrevet.

Romanen skildrer Anna Kerrigan, der bliver den første kvindelige dykker, som foretager undersøiske reparationer af krigsskibe under Anden Verdenskrig.

Arrangementet foregår på engelsk og markerer optakten til Louisiana Literature, der i år holdes for 10. gang. Tilmelding tilrådes.

jesl

Publiceret 17 June 2019 06:00