Nogle af de centrale spillere på 1. herreholdet fra venstre Henrik K. Christensen, Christian Rossen, Stanimir Petrovice og træner og spiller Carl Bergman. I indendørssæsonen har Mikael Lytzen, Nils Trier, Nicolai Lillesøe, Nikolaj Sletten og Hans-Jørgen Pagh også bidraget til holdets oprykning.

Nogle af de centrale spillere på 1. herreholdet fra venstre Henrik K. Christensen, Christian Rossen, Stanimir Petrovice og træner og spiller Carl Bergman. I indendørssæsonen har Mikael Lytzen, Nils Trier, Nicolai Lillesøe, Nikolaj Sletten og Hans-Jørgen Pagh også bidraget til holdets oprykning. Foto: Øresund Tennis

To gange oprykning for Øresund Tennis

Øresund Tennis’ 1. herrehold og 1. damehold er begge rykket op i 1. divisionen i indendørsturneringen

"Det er historisk flotte placeringer for Øresund Tennis. Nu ligger vi i 1. division for både dame- og herrehold både inden- og udendørs. Det er aldrig set før i klubbernes historie," siger træner Carl Bergman, der selv spiller på klubbens 1. herrehold, om klubbens aktuelle succes.

Den er, at damerne endte i toppen af puljen med forholdsvis sikre sejre over Skovshoved, Helsingør, AB, Holbæk og Trørød. Der var kun en smule spænding i kampen mod AB, hvor Øresunds damer virkelig var på udebane på ABs berygtede glatte underlag. Damerne fik dog trukket sejren hjem 4-2.

Herrerne har spillet syv kampe mod hold fra HVT, Vedbæk, Greve, Espergærde, AB, Herlev og Helsingør.

Da to af dem endte 3-3 efter ordinært spil, måtte herrerne ud i det nye koncept, Golden Match Tie-break, mod henholdsvis Vedbæk og Greve.

I Golden Match Tie-break skal holdene på skift fravælge en kamp, så man til sidst har valgt den afgørende kamp, hvor man spiller enten en single eller double i en matchtiebreak til 10 point. Her trak Øresund Tennis begge gange det længste strå og vandt begge holdkampe 4-3.

Den mest vindende spiller i puljen har i øvrigt være Henrik K. Christensen fra Øresund Tennis, der har spillet hele 14 kampe og vundet de 13.

Øresund Tennis er et turnerings- og træningssamarbejde mellem Humlebæk Tennisklub, Fredensborg Tennisklub og Nivå Tennisklub.

Dameholdet består af Sophie Engelsbak, Louise Lillesøe, Malene Frei, Maria Tjellesen, Ulrikke Bryde-Nielsen og u16-spiller Line Yorklai Jensen har også været med og vundet sine kampe.

Publiceret 13 March 2019 14:00