Point på sidste kast

HUK-Øresund kunne være mindst tilfredse med 16-16 mod Hillerød, men var allivel tæt på at tabe

Af
Af Bo Hilsted

”Jeg er ikke skuffet, men snarere frustreret,” sagde træner Trine Bay efter lokalopgøret mod Hillerød, hvor hjemmeholdet udlignede på straffekast i kampens døende sekunder. Christina Pedersen havde nerver af stål og kastede sikkert bolden i mål.
”Men vi har måske 13-14 åbne chancer, vi ikke får scoret på, og helt galt er det i anden halvleg, hvor vi kun får scoret syv mål.”
Inden kampen ville HUK-Øresund nok gerne have haft begge point mod Hillerød, der inden kampen lå i den nederste halvdel, men som tingene udviklede sig, skulle holdet faktisk være glade for uafgjort.
Første halvleg endte 9-6 til hjemmeholdet, forsvar og keeper fungerede eksemplarisk, men allerede inden pausen var der for mange afbrændere, og ikke mindst fløjene havde svært ved at afslutte effektivt.
Med resultatet ender HUK-Øresund med en nydelig 4. plads med 14 point for 11 kampe kun et enkelt point fra 2. pladsen, så det er et spændende udgangspunkt for forårets kampe.
”Efteråret er godkendt, vi er kun et point fra 2. pladsen, så et ekstra point ville have været rart, men sådan skulle det ikke være,” sluttede træneren.
Håndbold, 3. division damer:
HUK-Øresund-Hillerød 16-16(9-6)
HUK-Øresund: Ida Huniche 6, Christina Pedersen 5, Lærke Læssøe 3, Christine Jerichau og Astrid Kok 1.
 
HUK-Øresund møder FIF på hjemmebane søndag 7. januar kl. kl. 14.00.

Ida Huniche blev topscorer med 6 mål.

Ida Huniche blev topscorer med 6 mål.

null

Publiceret 10 December 2017 19:00

SENESTE TV