Det meste af anden halvleg måtte Ida Huniche se til, da hun blev dækket personligt op efter at have scoret 10 mål.

Det meste af anden halvleg måtte Ida Huniche se til, da hun blev dækket personligt op efter at have scoret 10 mål.

Bredden til forskel

På en forrygende anden halvleg løb og spillede HUK-Øresunds damer VLI ned med 31-23 efter 14-15 ved pausen

Af
Af Bo Hilsted

Det var kun hjemmeholdets tilskuere, der sad lidt uroligt på sæderne efter en første halvleg, hvor hjemmeholdet satte et forspring på 13-10 over styr og gik til pausen med 14-15 på tavlen.
Angrebsspillet var egentlig godt nok, Ida Huniche var i forrygende spillehumør og lavede syv mål, godt suppleret af en velspillende Astrid Kok, der lavede tre mål, men lagde op til adskillige flotte scoringer, blandt andet Lærke Læssøes mål til 2-0.
Træner Trine Bay var helt rolig: ”Vi vidste, hvad de kom med, de har en smal trup, og da vi havde justeret forsvaret og begyndte at tackle bedre fik de ikke lov til at score så nemt fra fløjene.”
Fra 16-16 i anden halvleg gik HUK-Øresund til 25-16 på ti minutter, og det afgjorde selvfølgelig kampen, Lærke Læssøe stod her stærkt i billedet sammen med Astrid Kruse, der gjorde det nydeligt på venstre fløj.
Christiana Pedersen fik på vanlig vis brudt igennem gæsternes stadig mere møre defensiv, medens Ida Huniche måtte se til, VLI havde meget fornuftigt valgt at dække skarpskytten personligt op. Når Huniche rammer dagen, er det ikke nemt at være forsvar eller keeper, og det blev da alligevel til 10 mål.
”Vi har tidligere haft det problem, at vi måske tog lidt for let på kampene mod rækkens bundhold, men det ser ud til, at vi har løftet niveauet her,” sluttede træneren.
Med 7 point for 6 kampe og puljens tre nederste hold tilbage inden jul sammen med topopgøret mod Ajax burde HUK-Øresund kunne sikre sig et godt udgangspunkt for et spændende forår.
Det burde starte i Gentofte mod HIK på søndag.
HUK-Øresund møder HIK på udebane søndag 19. november kl. 17.55.

Naja Bilde i gennembrud med et af 6 mål

Naja Bilde i gennembrud med et af 6 mål

Christina Pedersen på vej igennem til scoring, det blev til 4 mål.

Christina Pedersen på vej igennem til scoring, det blev til 4 mål.

Lærke Læssøe i en hård tackling, men hun kom stærkt igen og scorede 3 mål og var meget stærk i forsvaret

Lærke Læssøe i en hård tackling, men hun kom stærkt igen og scorede 3 mål og var meget stærk i forsvaret

Astrid Kruse scorer fra venstre fløj.

Astrid Kruse scorer fra venstre fløj.

Astrid Kok spillede en stor kamp som playmaker.

Astrid Kok spillede en stor kamp som playmaker.

Håndbold, 3. division damer:

HUK-Øresund-VLI 31-23(14-15)

HUK-Øresund: Ida Huniche 10, Naja Bilde 6, Christina Pedersen 4, Lærke Læssøe, Astrid Kok og Astrid Kruse 3, Hanna Mark 1.

75 tilskuere

Publiceret 12 November 2017 16:00

SENESTE TV