Lukas Svendsen scorede til 3-0 på straffespark i Karlslunde

Lukas Svendsen scorede til 3-0 på straffespark i Karlslunde

Fredensborg havde læst på lektien

Denne gang fungerede alt i defensiven, og da man så selv satraffede Karlslunde på omstillinger, blev det 3-0 i Karlslunde

Af
Af Bo Hilsted

Der var nok et af efterårets nederlag, der gjorde ekstra ondt på spillere og træner, nemlig 0-2 mod Karlslunde med klubbens tidligere træner i spidsen. Og ikke mindst, fordi nederlaget kom efter en dødbold og en omstilling, Claus Larsens varemærke.
Denne gang lod Fredensborg Karlslunde smage samme medicin, nemlig Anton Valentiners hovedstød efter et kvarters spil, og så to flotte omstillinger i de hektiske slutminutter, hvor hjemmeholdet satsede alt for at redde et point.
Men børnesygdommen, mål indkasseret i slutminutterne, var der en kur for, nemlig fuld koncentration, fokus på bold OG modspillere.
”Vi havde helt styr på dem,” sagde træner Martin Petersen efter kampen,” de havde et hovedstød på mål efter ni minutters spil, og det var det.”
”Nicolai Wisborg har en friløber i første halvleg og et skud på oveliggeren i anden, så det havde selvfølgelig været rart at have lukket kampen tidligere.”
Med sejren kom Fredensborg på 16 point for 14 kampe, et point over den kedelige streg, der betyder kval-kampe om at rykke ned, og der er god kontakt til midterfeltet på fire hold.
”Jeg synes, vi har flyttet os rigtigt meget, selv om der har været et par bump på vejen, men i dag kunne vi oven i købet tåle, at Emil Sørensen og Patrick Kofoed blev skadet, afløserne kom bare ind og gjorde det godt.”

Anton Valentiner scorede kampens første mål for anden kamp i træk, denne gang på hovedstød efter hjørnespark.

Anton Valentiner scorede kampens første mål for anden kamp i træk, denne gang på hovedstød efter hjørnespark.

Sebastian Jensen spillede en stor kamp på midtbanen

Sebastian Jensen spillede en stor kamp på midtbanen

Fodbold, danmarksserien:

Karlslunde - Fredensborg 0-3 (0-1).
0-1: Anton Valentier (15), 0-2: Nicolai Wisborg Andersen (89), 0-3: Lukas Svendsen (94, strf.)

70 tilskuere

Publiceret 05 November 2017 02:00

SENESTE TV