God fight var ikke nok

Damerne brændte for meget, da HUK-Øresund tabte 22-23 til Gladsaxe HG

Af
Af Bo Hilsted

Der var et spinkelt håb om point, da Astrid Kok flot brød gennem Gladsaxe HG's stærke forsvar et minut før tid og scorede til 21-22, men straks efter nettede gæsterne i den anden ende, og så var det sidste mål bare til pynt.
Sandheden var, at hjemmeholdet hele tiden var et skridt efter hjemmeholdet efter 8-8 blev til 8-10 inden pausen, og hver gang, man var lige ved at få fat, var der en sidste lille detalje, der manglede for, at det kunne lykkes. 
”Vi brænder for meget,” sagde træner Trine Bay efter kampen, ”vi scorer for lidt, og selv om de kun scorer 23 mål, kan vi godt gøre det bedre i defensiven.”
HUK-Øresund måtte virkeligt slide for målene, gæsternes defensiv var stærk, og selv om der blev forsøgt diverse opstillinger fra bænk til bane, var det ikke nok. Men hatten af for en god fight, hvor man aldrig gav op.
”Vi tager det positive med, at vores 7:6 fungerer, de unge bliver spillet ind, og at holdet fungerer godt, og så må vi arbejde videre med offensiven,” sluttede træneren.
Hannah Mark debuterede og spillede en god kamp i forsvaret og udfyldte flere pladser i angrebet, hvor Christina Pedersen er på vej tilbage i form, og hvor Ida Huniche og Astrid Kok sammen med Lærke Læssøe udgør en god bagkæde.
På onsdag venter topholdet fra Amager på udebane, og det skal nok bliv en interessant test.
HUK-Øresund spiller næste kamp onsdag 1. november på udebane kl. 20.15 mod Amager SK 

Naja Bilde på vej igennem til en af 4 scoringer

Naja Bilde på vej igennem til en af 4 scoringer

Astrid Kok har afsluttet til scoring i 1. halvleg

Astrid Kok har afsluttet til scoring i 1. halvleg

Christina Pedersen på vej igennem gæsternes forsvar

Christina Pedersen på vej igennem gæsternes forsvar

Håndbold, 3. division damer:

HUK-Øresund-Gladsaxe HG 22-23(10-12)

Ida Huniche 5, Christina Pedersen og Naja Bilde 4, Lærke Læssøe og Astrid Kok 3, Christine Jerichau 2, Line Læssøe1.

Publiceret 29 October 2017 16:00

SENESTE TV