Her ville Humlebæk gerne have straffespark, da HUI's LUI Holm Nielsen for anden gang fældede Jonas Zidi.

Her ville Humlebæk gerne have straffespark, da HUI's LUI Holm Nielsen for anden gang fældede Jonas Zidi.

Humlebæk uheldige i Hørsholm

Sejren på 2-1 til HUI var ikke helt fortjent, men Humlebæk manglede heldet i de afgørende situationer

Af
Af Bo Hilsted

Det var nedrykkere mod oprykkere på Hørsholm Stadion lørdag eftermiddag og for gæsterne en god test for at se, hvor langt maner nået.
Og holdet bestod, for efter en noget kaotisk start på kampen, hvor HUI lagede et tungt pres på gæsterne kom man gradvist tilbage i kampen og endte med at dominere anden halvleg, men tabte alligevel 2-1.
”Vi er meget uheldige i anden halvleg,” sagde træner Claus Nielsen efter kampen, vi rammer træværket tre gange, de redder på målstregen et par gange, og vi kan sagtens få et straffespark i første halvleg, men alt i alt er jeg tilfreds med indsatsen,” sagde træneren.
Med til historien hører dog, at hjemmeholdet misbrugte et straffespark ved stillingen 0-0 i første halvleg, hvor Martin Kaas vovede sig for langt ud af målet og tilsyneladende fældede en modspiller.
Han gjorde skaden god igen ved selv at redde straffesparket, men kunne intet gøre, da Lasse Madsen knaldede bolden i kassen efter en halv times spil på et flot langskud. Helt fortjent føring til Humlebæk, der virkede frustrerede og brugte mange ressourcer på at brokke sig over kampens meget usikre dommer.
Efter pausen var Humlebæk som forvandlet, der var struktur på spillet, og man kom frem til adskillige store chancer, Jonas Zidi ramte overliggeren, Tobias Grimstrup headede returen over, Karl Frederik Goeskjøt saksesparkede bolden på stolpen, heldet var med hjemmeholdet, der red stormen af og fik tilkendt et straffespark, som Mathias Boriths scorede på til 2-0 med et kvarter tilbage.
Tobias Grimstrup headede smukt reduceringen i mål med ti minutter igen på et flot opæg fra Dennis Kryger, men mere blev det ikke til.
”Vi mangler faktisk fem spillere fra startopstillingen, så jeg er meget tilfreds,” sluttede Claus Nielsen. Derfor var 44-årige Jesper Møller blevet indkaldt, og han gjorde det fremragende som bageste mand i Humlebæks forsvar som en af banens bedste spillere.
Kampens dommer havde valgt at lægge en international linje - i serie 2. Det var ikke en god ide, og kampen blev desværre skæmmet af en del små hævnakter, for hårdt spil og en del gule og til sidst et rødt kort og unødvendigt meget ondt blod mellem holdene. Det må kunne gøres bedre.
Humlebæk møder ORI-Fodbold torsdag 31. august kl. 18.30 på hjemmebane, medens HUI skal til Allerød lørdag 2. september kl. 15.00.

44-årige Jesper Møller gjorde come-back i Humlebæks forsvar og gjorde det fremragende.

44-årige Jesper Møller gjorde come-back i Humlebæks forsvar og gjorde det fremragende.

Humlebæk pressede på til sidst, men HUI red stormen af.

Humlebæk pressede på til sidst, men HUI red stormen af.

Fodbold, serie 2:

HUI-Humlebæk 2-1(1-0)

1-0   Lasse Madsen(29), 2-0 Mathias Boriths(75), 2-1 Karl Frederik Goeskjær(80).

Udvist Fatim Farizi(88).

150 tilskuere.

Publiceret 26 August 2017 21:00

SENESTE TV