Flot gymnastikopvisning i Nivå

Af
Af Bo Hilsted

250 gymnaster i alle aldersklasser viste, hvad de har arbejdet med i den forgangne sæson ved Nivå Gymnastikopvisnings Forårsopvisning i NKK hallen lørdag eftermiddag.
Det hele startede med en festlig, fælles indmarch, der var minigymnaster ned til aldersklassen 4-6 op til Old Boys holdet, og de 500 fremmødte tilskuere fik sig en festlig eftermiddag.

"Årets prismodtager",  Frederikke Klauber, er utroligt vellidt blandt både gymnaster, trænere og forældre. Hun deltager altid i frivillige arrangementer og træder altid til, hvis foreningen mangler hænder. Hun er altid i godt humør og er aldrig bange for at hoppe i et kostume for at gøre arrangementet mere levende. Hun danser sine helt egne og særprægerede danse og går forrest som en god rollemodel for foreningens øvrige gymnaster," sagde formand Anders Thorup Prendergast ved opvisningen.
 
"Årets aktivitetspris " gik til  Jeanette Andersen og Henrik Jespersen, "et forældrepar som altid leverer en stor arbejdskraft i foreningen. De tilbyder altid deres hjælp i forbindelse med arrangementer og planlægningen af aktiviteter. De går forrest, når der skal indsamles midler til gymnastikture og rejser. Vi vil gerne sige jer tak for jeres indsats og håber på jeres hjælp mange år fremover," sluttede formanden.
 

Publiceret 20 March 2017 19:30

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV