Jan Simonsen beviste med et hattrick, at der stadig er mål i de gamle støvler

Jan Simonsen beviste med et hattrick, at der stadig er mål i de gamle støvler

FBI i målhumør

 

Fodbold, Sjællandsserien : Måløv – Fredensborg BI 0-10 (0-6) Målscorere for FBI : 3. min. 0-1 Niels Brolev, 8. min. 0-2 Jonas Fogh, 12. min. 0-3 Thomas Midtgaard, 22. min. 0-4 Jackie D. Rasmussen, 31. min. 0-5 Jonas Fogh, 40. min. 0-6 Jan Simonsen, 54. min. 0-7 Jonas Fogh, 81. min. 0-8 Jan Simonsen, 85. min. 0-9 Jan Simonsen, 88. min. 0-10 Jan Simonsen Fredensborg benyttede lørdagens udebanekamp mod Måløv til at få rettet gevaldigt op på målscoren efter en række målfattige kampe. Hele 10 stykker blev det til mod et hold, der spiller på et niveau langt under Sjællandsserien, og sejrens størrelse var helt i orden. Der var kun spillet tre minutter, før første scoring, og resten af kampen var mere eller mindre spil til et mål. Fredensborgs offensive spillere boltrede sig i Måløvs straffesparksfelt, og inden dommeren fløjtede til pause var hjemmeholdet allerede bagud 0-6. Spillet i anden halvleg lignede til forveksling det i første, dog brændte FBI en stribe oplagte chancer. Det er dog også svært at bevare koncentrationen, når der stort set ikke er noget modstand, og Fredensborgspillerne forfaldt en del til hæl-og-tå fodbold. I de sidste ti minutter lykkedes det dog for Jan Simonsen at lave et ægte hattrick, så han kom op på fire mål i alt, inden dommeren fløjtede den noget bizarre forestilling af. Bedst på dagen var Jackie D. Rasmussen, Simon Bugge og Per Mortensen, men det var i det hele taget svært at finde på noget negativt at sige, nok mest på grund af den ringe modstand. Man må så håbe, at de mange mål løsner lidt op for FBI's milde scoringskrise, der har præget spillet den seneste måned. Med sejren placerer FBI sig på 7.pladsen i tabellen med 18 point for 12 kampe. Sidste kamp inden sommerpausen blev spillet tirsdag hjemme mod Gladsaxe-Hero, efter redaktionens slutning. LL

Publiceret 22 June 2006 00:00