Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Slotskoncert i Fredensborg

Onsdag den 19 juli afvikles den anden af fire slotskoncerter

Ved den anden af i alt fire sommerkoncerter i slotskirken kan man høre tværfløjtenist Sofia Kayaya og organist ved Herlufholms kirke Karsten Gyldendorf.

Sofia Kayaya er netop debuteret som solist fra Sydjysk Musikkonservatorium og hun har til denne koncert sammen med organist ved Herlufsholm kirke i Næstved Karsten Gyldendorf sammensat et program af dansk og nordisk musik af Hartmann, Gade og Olsson, samt Wolfgang Amadeus Mozart.

Koncerterne finder sted fire onsdage i juli og august kl. 17.30 efter sidste rundvisning på slottet. De er åbne for alle – også selvom man ikke ønsker at deltage i en rundvisning på slottet.

Der er gratis adgang ved alle koncerter. Man skal ikke have indløst billet til slotsrundvisning for at kunne deltage.

Koncertrækken er igen i år støttet af Fredensborg Kommune og Augustinus Fonden.

Det sker i Fredensborg Slotskirke onsdag den 19. juli kl. 17.30.

Publiceret: 10. Juli 2017 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!