Danmark har Talent: Maria og Ulrikke elsker at optræde
Maria, 10, og Ulrikke, 12, træner dans og optræden fem gange om ugen, og de har tydeligvis en udstråling, der når ud over scenenkanten. Foto og video: Morten Timm
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se video: Maria og Ulrikke i talent-semifinale som Ole Henriksen og Jørgen Leth

De to dansepiger skal optræde i anden semifinale i “Danmark har Talent” på lørdag

På lørdag går det løs for danse- og perfomerpigerne Maria og Ulrikke, når de skal på scenen i den anden semifinale i showet “Danmark har Talent” på TV2.

I deres første tv-optræden begejstrede de dommerne med deres helt unikke performance, hvor de dansede og mimede til en dialog med Bill Clinton og Monica Lewinsky. Den ene af dommerne, Peter Frödin, var så vild med pigerne, at han trykkede på guldknappen, der betød direkte kvalificering til semifinalen og programmets liveshow.

Lige siden har de to talentfulde piger arbejdet hårdt med et nyt act, og på lørdag er det i rollerne som cremekongen Ole Henriksen og forfatter Jørgen Leth.

“Vi kan godt begynde at mærke nerverne, men vi elsker at optræde,” fortæller 10-årige Maria Andresen fra Fredensborg, og 12-årige Ulrikke Thomsen, da Uge-Nyt møder dem til dansetræning hos Annette Lolck, indehaver af Recommendation Dance studio & Fitness Club i Fredensborg, hvor de træner dans fem dage om uge.

De optræder under kunstnernavnet “Rica og Tudi”, og de føler sig så klar til en endnu en scenetur i 'Danmark har Talent'. Deres nummer har de øvet over flere uger efter at have gået og hørt lydfiler og set you tube-klip med de to karismatiske herrer, de skal mime.

Sjovt og skævt

Det er danselærer Annette, der har sammensat numrene, lavet dialogen med lydklip og koreografien. Hun kalder det selv en blanding af showmanship, comedy og acting.

“Det er skægt, når børn mimer en voksen. Det virker bare sjovt og giver en skævhed. Især når de er klædt ud uden at ligne de personer, de mimer,” fortæller Annette.

Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm

Stor timing

Men det er ikke nok at mime for at få sådan et nummer det til at fungere. Det kræver en helt fantastisk timing og udtryk for det kan nå udover scenekanten og ramme publikum.

Et talent som Annette Lolck har spottet hos Maria og Ulrikke, der har gået til dans i henholdsvis tre og to år.

De to piger er ret glade for, at de fik guldknappen, og de synes selv, at det er pænt sejt at nå til semifinalen.

“Det havde vi slet ikke forventet, men nu tror vi på, at vi også kan nå finalen,” fastslår de overfor Uge-Nyt.

Begge har oplevet stor opbakning i deres skole, både fra kammerater og lærere. Flere elever fra 2. klasse på Fredensborg skole hev også fat i Maria og ville have hendes autograf.

Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm

Lige ved og næsten

I lørdags var det lige ved og næsten for de to gymnastikpiger Rosa og Ulrikke fra Kokkedal. Mens rapperen Elias fik flest seerstemmer og røg direkte i finalen, havde to piger fra Nivå Gymnastik og deres flotte junglenummer på barren fået næstflest stemmer sammen med danserne i High Five, men trods roser fra dommerne, besluttede de alligevel at lade High Five gå videre.

Foto: Morten Timm
Foto: Morten Timm
Danselærer Annette Lolck, indehaver af Recommendation Dancestudio i Fredensborg. Pressefoto
Danselærer Annette Lolck, indehaver af Recommendation Dancestudio i Fredensborg. Pressefoto
Publiceret: 07. Marts 2017 16:30
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

Fik du læst
ANNONCER
Se flere