Annette Hansen har ved flere lejligheder mødt Prins Henrik i slotsparken.
Annette Hansen har ved flere lejligheder mødt Prins Henrik i slotsparken.
Fotos: Fred Jacobsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

SE BILLEDERNE: "Prins Henrik er jo en del af byen"

Den samlede danske presse venter på nyt efter at Prins Henrik tidligere i dag blev kørt til Fredensborg Slot, hvor han vil tilbringe sin sidste tid

Meddelelsen tidligere i dag om, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er blevet overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, fik også det store pressekorps, der dækker prinsens sygdomsforløb, til at flytte sig fra Rigshospitalet til indgangen til Fredensborg Slot.

Her har fotografer og journalister fra adskillige aviser, ugebladet, fotobureauer, radio og tv taget opstilling for at kunne berette direkte og hurtigt om, hvordan Prins Henrik har det.

Samtidig gik livet omkring slottet mere eller mindre sin sædvanlige gang med folk, der gik sig en tur i de smukke omgivelser - og enkelte nysgerrige, der lige ville se, hvad de mange pressefolk mon laver der.

Elsker de kongelige

En af dem var Bodil Lindmann fra Vejen, der er på besøg hos sin datter, Susanne Østergaard, der bor i Hvidovre.

“Vi sad og fik frokost inde i København, da jeg hørt om, at prinsen var ført til Fredensborg. Vi havde i forvejen planlagt at besøge slottet i dag,” fortæller Bodil Lindmann og tilføjer:

“Jeg elsker de kongelige og har flere gange været inde på Amalienborg for at hilse på.”

Kort før Uge-Nyt talte med den kvinden fra det sydjyske, ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary til slottet i bil.

“Ærgerligt, jeg ikke fik set ham,” lød det fra Bodil Lindmann, der havde Frederiksborg Slot i Hillerød på besøgsprogrammet senere på dagen.

Susanne Østergaard havde besøg af mor Bodil Lindmann, der kommer fra Vejen i det sydjyske.
Susanne Østergaard havde besøg af mor Bodil Lindmann, der kommer fra Vejen i det sydjyske.

Emma trak os herned

Gravhunden Emma var den væsentlige grund til, at Jette og Mogens Olsen spadserede forbi det store presseopbud.

“Emma trak os herned, ja, og så er vi her altså,” konstaterede Jette Olsen, der sammen med sin mand Mogens er flyttet til Fredensborg for mindre end et halv års tid siden. Der to nye Fredensborg-borgere har derfor endnu ikke den dybere fornemmelse af, hvor meget den kongelige familie betyder for byen.

“Vi har ikke selv oplevet så meget, men er da bevidste om, at det betyder noget,” fortæller Mogens Olsen og trækker væk, da gravhunden Emma får øje på at artsfælle på den anden side af alléen op til slottet.

Mogens og Jette Olsen - og gravhunden Emma - er lige flyttet til Fredensborg.
Mogens og Jette Olsen - og gravhunden Emma - er lige flyttet til Fredensborg.

Hyggeligt og giver liv

For en anden Fredensborg-borger, Annette Hansen, har kongefamilien imidlertid en betydning.

“Prinsen er jo en del af byen. Man møder ham jo i parken - og også prinserne Felix og Nikolai er jeg stødt på ved flere lejligheder, når de har været med. Det er så hyggeligt, og slottet giver liv,” fortæller Annette Hansen, der ikke havde nogen bestemt anledning til at tage en tur omkring slottet denne tirsdag eftermiddag.

“Jeg vidste ikke, at prinsen var kommet til Fredensborg,” fortæller hun.

Pressen venter på nyt fra Prins Henrik.
Pressen venter på nyt fra Prins Henrik.

Den sidste tid

Den alvorligt syge Prins Henrik blev tirsdag formiddag overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, hvor Prinsen ifølge Kongehuset ønsker at opholde sig i sin sidste tid.

“Prinsens tilstand forbliver alvorlig,” oplyser Lene Balleby, kommunikationschef i Kongehuset.

Dronningen var allerede rykket til Fredensborg

28. januar blev Prins Henrik hastet hjem i privatfly fra et rekreationsophold i Egypten og indlagt på Rigshospitalet.

I begyndelsen af februar flyttede Dronning Margrethe sin residens til Fredensborg Slot for at være klar til at tage imod Prins Henrik efter indlæggelsen.

Samtidig blev det oplyst, at Prins Henrik var blevet overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for en lungeinfektion efter lægerne havde opdaget en godartet tumor i hans venstre lunge.

I fredags - 9. februar - meddelte Kongehuset, at Prinsens tilstand var blevet alvorligt forværret, og Kronprins Frederik blev straks kaldt hjem fra vinter OL i Sydkorea.

I løbet af weekenden har kongefamilie og dele af Prins Henriks familie besøgt ham på Rigshospitalet.

Publiceret: 13. Februar 2018 17:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt