Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sang og guitar i LOF Øresund

Thomas Seidelin underviser i sang- og stemmetræning

Som noget nyt tilbyder LOF Øresund hold i sang- og stemmetræning samt akustisk guitar på Kokkedal Skole det kommende år. Det er Thomas Seidelin, der selv er fra Kokkedal, der underviser begge hold.

Thomas Seidelin har en bachelor i sang, musik og bevægelse og har 13 års erfaring som musiklærer i folkeskolen. Ud over den klassiske uddannelse har han også videreuddannet sig inden for musik og bevægelse.

Sang- og stemmetræning er til både børn og voksne, der gerne vil blive bedre til at synge og arbejde seriøst med at udvikle deres egen stemme. Når du styrker din stemme, så styrker du samtidigt din gennemslagskraft. Forløbet er tilpasset den enkelte og bliver tilrettelagt i samarbejde med Thomas.

Ud over sang- og stemmetræning underviser Thomas Seidelin også i akustisk guitar.

Sang- og stemmetræning foregår mandage kl. 16 og begynder 15. januar. Akustisk guitar foregår onsdage kl. 18 og begynder 17. januar. Mere information på www.lofkurser.dk eller ved Thomas Seidelin på tlf. 2924 9772.jesl

Publiceret: 26. December 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt