Bag ’Spænd sikkerhedsbæltet!’ står en gruppe børn fra 4. til 6. klasse og deres underviser Tomas Rasmussen. Pressefoto
Bag ’Spænd sikkerhedsbæltet!’ står en gruppe børn fra 4. til 6. klasse og deres underviser Tomas Rasmussen. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ragnarock, sjove væsener og kannibaler

Forestillingen ’Spænd sikkerhedsbæltet!’ spilles i Humlebæk

Ragnarock er nu ved at være klar med årets anden helt nye forestilling, 'Spænd sikkerhedsbæltet!', der er lavet af en gruppe børn fra 4. til 6. klasse sammen med deres underviser Tomas Rasmussen.

'Spænd sikkerhedsbæltet' handler om en familie, der har glædet sig hele året til at tage på ferie, og deres drømmeferie starter med, at flyet nødlander på en øde ø.

Pigen Anastasia hopper ud af flyet med faldskærm for at redde sin bamse, og nu starter søgningen efter hendes familie og at komme hjem igen.

Kommer Anastasia hjem?

På øen møder hun sjove væsener og kannibaler, som i lang tid har været på øen. Her bliver hun venner med de sjove væsener og hjælper dem i deres konflikt med kannibalerne på øen.

Kan Anastasia være den, der kan skabe fred på øen, og kommer hun hjem igen til sin familie?

Forestillingen spilles på Baunebjergscenen i Humlebæk onsdag 22. og torsdag 23. marts kl. 19. Baunebjergscenen ligger på Humlebæk skole, udskolingen, Baunebjergvej 401 i Humlebæk.

Billetter 40 kr., medlemmer af Ragnarock 30 kr., kan købes igennem Ragnarocks hjemmeside www.ragna.dk.

Der er også salg ved indgangen, hvis der er billetter til overs. jesl

Publiceret: 20. Marts 2017 14:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere