Fredensborgs borgere husker Prins Henrik som en del af bylivet. Her ’fanget’ af fotograf Peter Dahlerup på vej til åbning af bådfarten ved Esrum Sø. Foto: Peter Dahlerup
Fredensborgs borgere husker Prins Henrik som en del af bylivet. Her ’fanget’ af fotograf Peter Dahlerup på vej til åbning af bådfarten ved Esrum Sø. Foto: Peter Dahlerup
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Prins Henrik er død

Sov sent tirsdag stille ind på Fredensborg Slot, meddeler Kongehuset

Prins Henrik døde sent tirsdag aften på Fredensborg Slot. Det meddeler Kongehuset i en pressemeddelse, som Uge-Nyt modtog kl. 4.16 onsdag morgen.

Presessemeddelelsen er underskrevet af hofmarskal Michael Ehrenreich og har følgende ordlyd:

“Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot. Prinsen var omgivet af Hendes Majestæt Dronningen og de to sønner.”

Prins Henrik blev 83 år.

Prins Henrik blev tirsdag formiddag overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, hvor Prinsen ifølge Kongehuset ønsker at opholde sig i sin sidste tid.

28. januar blev Prins Henrik hastet hjem i privatfly fra et rekreationsophold i Egypten og indlagt på Rigshospitalet.

I begyndelsen af februar flyttede Dronning Margrethe sin residens til Fredensborg Slot for at være klar til at tage imod Prins Henrik efter indlæggelsen.

Samtidig blev det oplyst, at Prins Henrik var blevet overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for en lungeinfektion efter at lægerne havde opdaget en godartet tumor i hans venstre lunge.

I fredags - 9. februar - meddelte Kongehuset, at Prinsens tilstand var blevet alvorligt forværret, og Kronprins Frederik blev straks kaldt hjem fra vinter OL i Sydkorea.

Publiceret: 14. Februar 2018 05:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt