Pia Glavind arbejder hjemmefra for at være tæt på sin søn efter hans fars død, men hun håber snart at rykke firmaet ind i 'rigtige' kontorlokaler i Nordsjælland.
Det er vel de færreste, der kan sige, at de ser døden i øjnene hver dag og oven i købet har det godt med det. Men det kan Pia Glavind fra Fredensborg. Hun har nemlig startet firmaet Trenda, der specialiserer sig i portrætbilleder til gravstene. Det virker måske ikke som et oplagt erhvervsemne for en ung, energisk kvinde, men for Pia er det blevet et hjertebarn. Hun har nemlig selv oplevet, hvordan døden kan komme alt for tidligt, og hvad det i den proces vil sige at kunne relatere sig til et kært menneske gennem et billede.
"Jeg mistede både min gode veninde og faderen til min søn med få års mellemrum. Min eksmand var italiener og døde for to og et halvt år siden efter kort tids sygdom. Hans forældre spurgte så, om jeg ikke kunne sørge for, at der kom et billede på gravstenen. da det er meget normalt i Italien. Men når jeg var ude hos stenhuggerne, kendte de ikke rigtig noget til det, og de vidste stort set ikke noget om materialer, holdbarhed og sådan noget. Så undersøgte jeg det lidt nærmere og fandt ud af, at der var enorm stor forskel på, hvad det kostede at få et billede på gravstenen," fortæller Pia Glavind.
Det satte noget i gang i Pia, der har en baggrund med salg og i forvejen var selvstændig. Tanken om at udbrede idéen om at få et billede på graven fik endnu mere næring, da hun så effekten hos sin egen søn.
"Først fik vi bare en sten uden et billede på min mands grav, for det skulle først bestilles og laves. Da så billedet blev sat på, kunne jeg se, at det gav en helt anden følelse og reaktion hos min søn. Han tog fingrene op til munden og kyssede dem og satte på billedet, for det var ligesom, at hans far var der på en anden måde," husker Pia Glavind.
Det gode minde i billedet
Møderne med døden og oplevelsen af, hvad et billede på graven bagefter kunne gøre, gjorde, at Pia Glavind vidste, hun måtte leve drømmen ud. Det blev starten på Trenda.dk, der nu i to år har solgt porcelænsbilleder af afdøde.
"Så kunne jeg også selv bygge det hele op om min etik og tanke med butikken," siger hun. De pårørende vælger selv billedet, som Pia Glavind så sender til Italien, hvor det overføres til særligt papir og brændes ned i porcelænspladen. Resultatet er et robust og helt glat billede, der kan holde mellem 20 og 100 år afhængig af, om det skal på en plænesten eller opretstående sten.
"Man vælger typisk et billede, hvor folk ser ud, som man husker dem bedst. Så er det det, der møder en, når man nærmer sig graven," siger hun. Selvom hun hver måned behandler omkring 20 bestillinger og billeder, gør det hende ikke deprimeret at arbejde så tæt med andres død.
"Selvfølgelig er det trist, at de er døde, men mit job går ud på at lette smerten for de, der har mistet. Det giver mig enorm glæde. Nogle gange får jeg mails eller opringninger fra nogen, der ender med at vi snakker i en halv time om alt muligt. Mange gange handler det bare om at lytte. Når de snakker om en følelse, er det følelser, som jeg selv kender. Men jeg går ikke fra et møde og er tung om hjertet. Døden er jo et faktum – sådan er det bare. Og så må vi få det bedste ud af det".
Støtter i sorgen
Arbejdet med billederne har sat andre ting i gang for Pia Glavind, for derigennem er hun kommet i kontakt med mange mennesker, der har mistet en kær. Ofte var der som i hendes eget tilfælde også tale om forholdsvis unge afdøde med mindre børn. Det fik hende til at tænke på, om man kunne gøre noget mere.
"Det kan også være svært at miste en partner, når man har små børn, for der skal man både rumme sin egen sorg og børnenes sorg. Så længe vedkommende er i behandling, er der en masse mennesker omkring dig. Men den morgen, vi blev ringet op fra hospitalet, at Enzo var død, blev meget kaotisk. Efter afskeden trådte vi ud i solen foran Rigshospitalet, og cykler og busser kørte bare videre, som om intet var hændt. Dér slipper hospitalet, og så er du bare 'on your own'. Der viser det sig, om du er resursestærk, eller om du bliver fuldstændig slået ud," mener Pia Glavind.
Hendes egen søn gik efter faderens dødsfald i sorggruppe, hvilket hjalp han meget. Men ifølge Pia Glavind kører sorggrupperne ikke synlige nok og kører ofte uafhængigt og først efter dødsfaldet. Det gav hende tanken til et nyt projekt, 'Livline i sorgen'. "Tanken med projekt er, at når man som familie med mindreårige børn får at vide, at der er en i den nære familie, der er terminalt syg, skal man have tilknyttet en livlinekonsulent, der kan danne sig et overblik over, hvad den tilbageblevne familie har brug for, hvad de synes er svært, hvilke støttegrupper de har brug for og så videre. Konsulenten skal ikke ind at lege psykolog, men kan finde en psykolog, eller hvad der er brug for. Det er mere som en følgesvend i processen. I dag arbejder man ofte helbredende med sorgen, hvor jeg mener, at det giver bedre resultater at arbejde forebyggende. Og to mennesker er heller ikke ens, så derfor skal man gå ind i hver enkelt person og deres behov," forklarer hun om projektet, der har fået stor opbakning fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår.
Nu er hun så sideløbende med Trenda.dk i gang med at skabe et team, der kan finde fonde og sponsorer, så non-profit-projektet efter planen kan sende de to første livlinekonsulenter ind i sensommeren. Endnu et stort og personligt udfordrende arbejde, men hun kan ikke lade være.
"Jeg arbejder rigtig meget, men jeg føler det ikke sådan, for det er jo alt sammen hjertebørn for mig. Og så passer det rigtig godt med mine tanker om, at det, skæbnen kaster mod dig, skal du prøve at få det bedste ud af. Min påstand er, at alt bliver bedre over tid. Selvfølgelig skal man have lov til at være i sorgen, ligeså længe man har brug for det. Men det er dejligt at hjælpe folk tilbage til livet og lyset," smiler Pia Glavind.
Fakta
Trenda.dk laver porcelænsbilleder af afdøde til gravstene. Ud over mennesker er det også muligt at få overført billeder af både levende og døde husdyr, så man for eksempel kan få et billede af sin hest ved siden af båsen eller et billede af afdøde Fido til minde eller på dyregravpladsen. Firmaet har netop indgået en aftale med en stor stenhuggerkæde i Danmark.
På hjemmesiden kan du også læse mere om projektet 'Livline i sorgen'.
Læs hele artiklen
