PFA’s koncerndirektør Jon Johnsen, fylder 50 år den 17. april.
PFA’s koncerndirektør Jon Johnsen, fylder 50 år den 17. april.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

PFA-chef runder skarpt hjørne

PFA’s koncerndirektør, Jon Johnsen, fra Humlebæk, fylder 50 år

Jon Jonsen blev født den 17. april 1968. Han er uddannet civilingeniør fra DTU i 1993, og han kom til PFA i 2009, hvor han blev en del af den øverste direktion, fremgår det af en pressemeddelelse.

Jon Johnsens forretningsområde dækker Produkt Management, Forsikring, IT og Kunde- og pensionsservice – i alt 700 af PFA's ca. 1300 ansatte – og han har dermed et godt indblik i PFA's maskinrum, hvor der udvikles it-løsninger, optimeres processer og udvikles pensions- og forsikringsprodukter. Derudover er han øverste chef for de medarbejdere, der ekspederer sager og håndterer forsikringer for PFA's ca. 1,2 mio. kunder, og dermed handler hans forretningsområde i det store hele om at få forretningen til at glide så let og smidigt som muligt, så kunderne er garanteret en god kundeoplevelse og lave omkostninger.

Jon Johnsens hjerte banker for teknologi – især hvis den på en smart måde kan kombineres med nye forretningsinitiativer. Men han har også blik for det helt driftsnære: I PFA er han internt i it-afdelingen kendt som kundeportalen ”Mit PFA” ivrigste bruger, da han hver dag logger på for at tjekke, om alt spiller, så kunderne er garanteret en god oplevelse døgnet rundt. Jon Johnsen har også en overgang i 2014 fungeret som konstitueret administrerende direktør.

Jon Johnsen bor i Humlebæk med sin kone og to teenagebørn. Hjemmet er fyldt med elektroniske gadgets, og i fritiden lykkes det ham ofte at få tid til windsurfing. /pm

PFA’s koncerndirektør, Jon Johnsen, der bor i Humlebæk, fylder 50 år
PFA’s koncerndirektør, Jon Johnsen, der bor i Humlebæk, fylder 50 år
Publiceret: 17. April 2018 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

Bøger
Forsiden netop nu